Brugernes favoritindlæser

27.11.18
Vinderen af eReolen-prisen og de mest udlånte lyd- og ebøger.

Flere end 120 medarbejdere fra bogbranchen her i november samlet til eReolens store efterårskonference i Middelfart, hvor der også blev uddelt priser til brugernes favoritindlæser og årets biblioteksformidler af digital litteratur.

Stemningen var god, og spørgelysten i top, da eReolen torsdag d. 15. november inviterede til konference om ”Trends og tendenser inden for digital læsning og lyd” på Middelfart Bibliotek. Flere end 120 personer fra bogbranchen havde fundet vej til Fyn for at opleve nogle af tidens førende eksperter inden for digital litteratur.

Også lydbøgerne fik opmærksomhed, da eReolens redaktører uddelte prisen for ”Brugernes favoritindlæser”. Prisen gik til den rutinerede indlæser og skuespiller Githa Lehrmann, der var både begejstret og stolt over den nye titel: ”Tak til alle de brugere, der har stemt på mig. At det er dem, der har givet mig denne pris, det er det, jeg er allermest stolt over,” lød det fra en glad Githa Lehrmann i hendes takketale. 

 

Som afslutning på dagen kunne eReolen løfte sløret for årets mest udlånte e- og lydbogstitler, og der blev trukket på smilebåndene hos deltagerne, da titlerne skulle gættes. De to titler vidner nemlig om den store bredde i såvel udvalg som brugere på eReolen; årets mest udlånte lydbog var således Henrik Pontoppidans klassiker ”Lykke-Per”, mens årets mest lånte e-bog var ”Godnathistorier – erotiske noveller”.

Herunder kan du finde de fire mest udlånte bøger på eReolen for 2018 (ebøger og lydbøger for både børn og voksne) og et par bøger oplæst af prismodtageren Githa Lehrmann.

 

Oprindeligt skrevet af eReolen.

Materialer
Se online
  • Ebog

Klovn

Af Michael Kamp (f. 1974) (2017)
Læs mere
Se online
  • Lydbog (net)

Verdens 100 farligste dyr

Af Sebastian Klein (2016)
Læs mere
Se online
  • Lydbog (net)

Lykke-Per

Af Henrik Pontoppidan (2012)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Godnathistorier : erotiske noveller. 1

(2016)
Læs mere
Se online
  • Lydbog (net)

Det taler vi ikke om

Af Anna Grue (2013)
Læs mere
Se online
  • Lydbog (net)

Disse øjeblikke : roman

Af Herbjørg Wassmo (2014)
Læs mere
Se online
  • Lydbog (net)

Lad mig tage din hånd

Af Tove Alsterdal (2015)
Læs mere