Jerome

Den typiske franske helt

30.12.19
Jerome K. Jerome Bloche er en krimiserie i den typiske fransk/belgiske stil: et mysterie tilsat doser af humor, og en helt, der ikke er en pumpet veldesignet mand/kvinde i spandex.

Se en video om Jerome K. Jerome Bloche her:

Jerome K Jerome Bloche er oprindelig udgivet på fransk siden midt-80'erne, hvor man er nået til 26 albums. Nu for første gang på dansk, indtil nu i 2 samlebind, indeholdende hver tre albums. 

Jerome

 

Paris, 1985. 20-årige Jerome står ved en skillevej i sit liv. Han beslutter sig at blive sin egen helt, en detektiv som han kan identificere sig med. Således har vi at gøre med en nybegynder-detektiv. En underdog og kikset antihelt, der bruger sin snuhed (OG sit held) til at løse opgaverne. Men samtidig også en ung mand, der udvikler sig mens han lærer. 

Jerome 2

 

Hvert album er en afsluttet historie, og det starter med en udfordring fra professor Maison - underviser på det detektivkursus Jerome K. går på - nemlig jagten på 'Skyggen der dræber', en mystisk figur der myrder tilsyneladende tilfældige borgere med giftpile. De efterfølgende historier arbejder også med fantasifulde plots. Enkelte af disse kræver lidt velvilje af læseren, men overvejende fungerer de godt.

Jerome 3

 

Og så er det superlækkert tegnet. Dynamiske plancher, der arbejder meget med perspektiv, fantastiske settings, biler, huse, og folk i baggrunden, der underbygger stemningen. Hoved- og bi-personer står stærkt, omend Jeromes forhold til Babette i de første par albums er lidt uklart defineret. Er de kærester, eller er det helt platonisk? Nok det eneste sted at seriens 30 år på bagen viser sit ansigt.

Jerome K. Jerome Bloche er en veltegnet og underholdende krimiserie, der både kan læses af børn og voksne.

Materialer