Det spøger stadig i Roskilde

03.04.20
En spøgelseshistorie fra Tonny Erik Larsen.

Normalt møder du Tonny på Roskilde Bibliotekernes spøgelsesvandringer - de populære Ghost Walks.

Men i disse tider skal vi passe på hinanden - hver for sig - så i stedet får du én af historierne her. Læses på eget ansvar!

Den gamle klostergrund 

På Roskilde Bibliotek kan flere ansatte og lånere berette om, at de har haft den hårrejsende oplevelse at møde et spøgelse i skikkelse af en yngre kvinde, i en sort gammeldags kjole, der vandrer gennem gangene under biblioteket.
Nogle har set hende gå forbi, andre har hørt og følt hendes tilstedeværelse og nogle taler endda om fysiske mærker efter mødet med skikkelsen.

Efter at en ansat, en sen vintereftermiddag, havde haft en særdeles skræmmende oplevelse med denne åndelige skikkelse nede i Magasinet – en oplevelse så skræmmende at hun måtte tage flugten, besluttede hun sammen med et par kollegaer at tilkalde en clairvoyant. 
Denne kunne fortælle dem, at der var en tilstedeværelse af en kvinde klædt i en 1700-tals sort kjole og at hun var meget vred og ulykkelig. Desuden fortalte den clairvoyante at den sortklædte skikkelse, i livet, havde haft en stærk tilknytning til klosteret. 

Dette fik nogle ansatte til at researche en del omkring klosterets historie og der fandt de historien om én bestemt skæbne der passer perfekt ind skikkelsens tilstedeværelse; nemlig historien om en ung adelig pige fra Sorø.

Historien om Helle Trolle

Jeg interviewede i sommeren 2018, Søren Lyder Jacobsen som er Klosterforvalter på Roskilde adelige jomfrukloster. Desuden er han kammerherre og oberst.
Interviewet omhandlede Helle Trolle, hvem hun var og hendes skæbne. 

Helle Trolle var en ung dame af adelig herkomst, der i starten af 1700-tallet blev sendt i kloster i Roskilde, da hun som 18-årig endnu ikke var blevet gift. Det var almindelig praksis dengang for unge adelige kvinder, der endnu ikke var afsat som 18-årige. Det var en sikkerhed for hendes forældre, for det gav hende et sikkert sted at være, indtil en evt. ægtemand meldte sig. 

Hun var ret velhavende. Hendes arvemidler var anslået til en samlet sum af 2.940 rigsdaler (svarende til ca. 1,5 millioner kr. i dag). Da Frøken Trolle var i slutningen af 20´erne var hun så letsindig at bortgive sit hjerte til en major ved navn Pohl, hvis kærlighed ulykkeligvis skulle vise sig at være iblandet en hel del egennyttighed.

Helle Trolle mødte Major Pohl da han med sit regiment var på gennemrejse gennem Roskilde og på sin vej til Flensborg, overnattede på klosteret. Her faldt Helle pladask for ham.
Han så godt ud, han var charmerende og virkede udadtil meget dannet. 

Inden majorens afrejse var de forlovet – eller snarere trolovet som det hed dengang. Denne trolovelse skulle vise sig at blive begyndelsen på Helles ulykkelige skæbne.
Major Pohl overtalte hende til at udstede en veksel (en check) på 1032 rigsdaler (omtrent 500.000 kr. i dags penge) og lånte derefter løbende så mange penge af hende, at hendes kontante midler til sidst slap op. 

Da Helle var adelig, kunne hun låne lige så mange penge, som hun havde indestående. Det vil sige at, da hun selv havde 2940 Rigsdaler, kunne hun låne op til det samme beløb. Disse lånte penge sendte hun også til sin elskede major.
Til sidst havde hun stiftet en ikke helt lille gæld - faktisk op mod 2.000 rigsdaler, blot ved at udstede veksler til en lang række forskellige pantelånere.

Da alle pengene slap op, blev de mest værdifulde af hendes genstande, herunder sølvtøj og smykker, pantsat for at skaffe flere midler til majoren. 
Senere røg hendes fine værdifulde tøj samme vej; en rød fløjlskåbe, et hermelinsslag, kjoler, skørter, skjorter og selv forhænget for hendes seng blev pantsat. 

Hun må have været meget forelsket, for to dage før majoren rejste til sin nye garnison i Flensborg, røg også det sidste sølvtøj, et dynebetræk, hendes silkestrømper samt 5 meter ubleget lærred til pantelåneren.

(Roskilde adelige jomfrukloster anno 2019, set fra klosterhaven. Foto af Erik Kjeldgaard 2019)

Til sidst, d. 18. maj 1728, besluttede hun at afsende alt sit bohave til Flensborg med skib og meddelte majoren, at nu var der ikke flere midler og nu måtte de altså indgå ægteskab.

Imidlertid fik hun blot besked tilbage om at majoren havde ødet pengene bort i kortspil og havde forlovet sig til anden side. Dette gjorde Helle så fortvivlet at hun umiddelbart efter at have fået denne nyhed, d. 15 juni 1728, valgte at tage livet af sig.
Dette gjorde hun ved at slå en strikke om halsen og hænge sig fra trappereposen på klosteret. Da hun døde, var det eneste hun ejede, den kjole hun gik i samt en brudekjole som, efter datidens mode, var sort. 

Hun ligger i dag begravet i Roskilde Domkirke i krypten under Trolle-kapellet. Dette er lidt usædvanligt, da Helle jo var selvmorder og derfor faktisk ikke kunne begraves i indviet jord. Men dengang kunne man godt dispensere fra denne ”regel”, hvis man kunne betale sig fra det. Trolleslægten var af adelig herkomst og derfor meget rige. 
De havde de midler der skulle til, for at Helle kunne blive stedt til hvile i sin kiste i samme kapel som sine søskende.    

At Helle tog al denne sorg med sig i graven, er måske grunden til at hun aldrig har fundet hvile. 
I sin længsel efter sin elskede major, sad hun tit under den gamle blodbøg og skrev lange breve til ham.

Den gamle blodbøg stod omtrent hvor Roskilde Bibliotek ligger i dag - nærmere betegnet i den vestlige ende af bygningen hvad der dengang har været midt i klosterhaven. 
Det var her hun sad og drømte om den fremtid hun skulle have sammen med sin kommende ægtemand, som ulykkeligvis aldrig blev til noget. 

Det er muligvis derfor, at det der måske er hendes forpinte sjæl, tit bliver set i kælderen i den ende af bygningen. 
Hvad enten det er Helle der ikke kan finde hvile, eller om det er noget helt andet - så findes der noget i de mørke gange som fra tid til anden skræmmer både ansatte og besøgende.

Det forlyder at der findes ansatte på biblioteket der nægter at komme bestemte steder i magasinerne efter diverse oplevelser dernede.