For dig på barsel

18.09.19
Går du derhjemme på barsel, og kunne du godt tænke dig at komme ud?

I børnebiblioteket kan du komme forbi alene eller med mødregruppen for at lege, læse bøger, snakke og hænge ud. Vi har masser af gulvplads, legetøj til de mindste og puslefaciliteter. Imens I leger, fortæller børnebibliotekaren gerne om de nyeste og bedste bøger til de mindste, samt giver tips til, hvordan man kommer i gang med at læse for helt små børn.

Kommer I forbi biblioteket i Roskilde, har vi også en hyggelig café med alt fra kaffe og kage til højstole og magasiner.

Vi har også arrangementer særligt for dig på barsel og din baby. Hold øje i vores program eller her på siden, hvor vi løbende opdaterer med aktuelle arrangementer.