Dit bibliotek - som ingen andre steder

26.03.19
Mange har allerede opdaget det. Biblioteker er meget andet end bøger.

Hvor går du egentlig hen, hvis du søger troværdig information? Spørger man danskerne, er de ikke i tvivl om, hvor informationen er mest troværdig. Bibliotekerne er en klar topscorer, mens Facebook skraber bunden. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening for nylig har fået lavet i samarbejde med Megafon.

Fri og direkte adgang til viden 24:7
Det er vigtigere end nogensinde, at alle danskere ved, at de har et sted at gå hen, når de søger fri og uafhængig viden, inspiration eller oplevelse. 
Demokrati og frihed er under pres af Fake News, digitale trolde, spin og skjult reklame. Bibliotekerne tilbyder lige og fri adgang til troværdig viden. Du finder det ikke mange andre steder – hverken fysisk eller digitalt. 

På biblioteket mødes mennesker og meninger
Biblioteket er et åbent og fælles mødested - fysisk og på nettet. Her kan du møde mennesker, meninger og idéer direkte fra kilden, digitalt og døgnet rundt.
Bibliotekerne arbejder for at give danskerne fri og lige adgang til viden, information og litteratur, så vi alle har et fælles fundament for at danne og ytre egne meninger og dermed deltage i vores demokratiske samfund.

Din digitale adgang til viden
Vidste du, at du kan fínde troværdig fakta om mere end 800 emner på bibliotekernes digitale platform Faktalink?

Du kan også finde alverdens bøger både fysisk og digitalt. Leder du efter e-bøger og lydbøger, tilbyder bibliotekerne eReolen.

Roskilde Bibliotekerne giver dig adgang til en lang række digitale tjenester, hvor du bl.a. kan se spille- og dokumentarfilm, lytte til podcasts, læse danske og udenlandske artikler, aviser og magasiner, blive klogere på forfattere og litteratur samt meget mere. Gå på odagelse i vores digitale tilbud her

Om kampagnen 
Du kan møde kampagnen "Dit Bibliotek 24:7" i byrummet i uge 12 og 13 og resten af året på sociale medier og selvfølgelig på bibliotekerne. Du kan også læse mere om kampagnen og møde mennesker, som hver på deres måde bruger bibliotekernes tilbud her på somingenandresteder.dk.
Kampagnen er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og DBC

 

 

Materialer