En af fransk tegneseries vigtigste

24.06.20
'Linda og Valentin' blev skabt i 1967 af forfatteren Pierre Christin og tegneren Jean-Claude Mézières. Det er en af fransk tegneseries vigtigste og mest indflydelsesrige serier.

Se en video om Linda og Valentin her:

Linda og Valentin er agenter for den jordiske organisation Rumtidstjenesten. Med deres rumskib kan de rejse til et hvilket som helst punkt i universet og i tiden. Gennem deres eventyr besøger de bl.a. både Jordens fortid og fremtid samt mange fjerne planeter og steder.

 

Gennem 21 albums, der er samlet i 7 samlebind, bevæger serien sig på en tidslinje, der strækker sig fra år 1000 til år 3152, hvilket giver mulighed for et væld af spændende historier i spændende lokationer. Serien er fyldt med spændende karakterer og mageløse mijøer. Fantasien får masser af plads, men holdes i stram snor, og det er nok der seriens største force ligger: kombinationen af at placere to meget menneskelige mennesker i en evigt foranderlig vild verden, fungerer fantastisk.

Det er stor tegneseriekunst, der har en kæmpe andel i udvikling af moderne science fiction. Bl.a. har Star Wars genbrugt adskellige elementer fra Linda og Valentin.

 

Rejser i tid og rum - Linda og Valentins samlede eventyr samler et fransk hovedværk i lækre samlebind, der også byder på udførligt baggrundsmateriale om serien. Anbefales.

Materialer