En hilsen fra en soldat

Af Anonym (ikke efterprøvet)
02.02.14
I 2014 er det 150 år siden at Danmark tabte krigen i 1864, og dermed også tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

I anledning af jubilæumsåret har vi haft fingrene nede i arkivkasserne og vil fremhæve et citat fra et brev skrevet af en dansk soldat og sendt til sine kære i Roskilde år 1864.

Beretningen om 1864 handler om en væbnet konflikt mellem de europæiske stormagter og en mindre stat udsprunget af uenighed om, hvorledes et spørgsmål om nationale tilhørsforhold skulle løses. Men det handler også om, hvilke statsretslige, samfundsmæssige og menneskelige omkostninger udfaldet af denne konflikt fik.

Nedenfor skitseres kort hovedpunkterne fra krigen.

Danmark i 1864
Før 1864 bestod det danske monarki af tre hoveddele: selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Men også Lauenborg (dansk fra 1814 som ”kompensation" for Norge), Island og Færøerne plus kolonierne Grønland og de Vestindiske øer hørte til Helstaten Danmark.

Kampen om Mysunde 2. februar 1864     
Kampen ved Mysunde d. 2 februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de allierede og den danske hær. Mysunde stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj. Efter at begge sider til sammen havde mistet omkring 400 mand, kunne danskerne notere sig krigens første sejr.

Kampen ved Dybbøl        
Efter tilbagetoget fra Dannevirke trak den danske hær sig tilbage til Dybbøl stillingen. Preusserne fulgte efter og indledte krigshistoriens største bombardement. I otte uger regnede granaterne ned over de danske soldater, før preusserne endelig var klar til det endelige angreb. Udfaldet var givet på forhånd, men de udmattede og underlegne danske soldater havde ikke tænkt, at give sig uden kamp.

I Roskilde Lokalhistoriske Arkiv har vi dette brev fra en dansk soldat sendt til sine kære i Roskilde:

” …det er jo noget Besværlig for os at være i Fangeskab thi vi er jo berøvet Friheden thi vi faar aldrig Lov til at gaa der uden at vi skal have en Preusisk Soldat med os, men jeg maa takke Gud at jeg slap fra Dybbøl med friske sunde Lemmer saa naar vi vel nok den Tid at vi slipper ud igen. Paa en maade har vi det jo bedre her end mens vi Laa ved Dybbøl hvor vi hvert øjeblik Kunde vente at blive truffet af Fjendens Granater saa vi dagligen fik ind til os i Hundredevis og især den 18. April da jeg blev taget til Fange, det var grusomt at se hvorledes Bomber og Granater bestandig slog ned til os i vor Løbegrave…”

(Brev fra  Christen Christensen. 2. Inft. Regiment første Compagni. Dansk Krigsfange i Minden i Vestghalen (Vestfalen). Dato 21. juni 1864)

Erobringen af Als          
Så snart våbenhvilen i Krigen i 1864 endte ved middag, søndag den 26. juni 1864, åbnede de preussiske batterier, som forberedelse til deres angreb på Als den 29. juni, øjeblikkelig ild imod deres overgangssteder. Dermed var kampen om det sidste stykke jord, den danske hær stadig holdt af Sønderjylland, i gang.

Krigen endte med fredsforhandlinger i Wien i oktober 1864  og her måtte danskerne afstå alle hertugdømmerne.

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv har flere beretninger og breve fra soldater under 1864, som vi gerne viser frem i vores åbningstid.

Vi er også interesseret i yderligere materiale, som kan give indblik i og forståelse for, hvordan Roskilde oplevede krigen 1864. Kontakt gerne arkivet for yderligere oplysninger om relevant indsamlingsmateriale.