Deathsave 1

Farverig og fantastisk

02.01.20
Death Save er skrevet og tegnet af Rune Ryberg. Den blev valgt til årets bedste tegneserie ved Pingprisen 2019. Rybergs eksplosive debut Gigant vandt Pingprisen for Bedste børne/ungdomstegneserie i 2015.

Se en video om Death Save her:

Death Save er kort sagt megafedt tegnet! Kombinationen af de vilde farver - der trods alle regler skifter uhæmmet fra ramme til ramme - og den stramme styring af den løse streg, giver den tegneserien en sjælden energi og fremdrift. Såvel action- som dialogsider fungerer godt. Rune Ryberg tegnestil er på samme tid både løs og fast. Arme, ben, og kroppe flagrer vildt derudaf, men ansigtsudtrykkene er usædvanligt udtryksfulde, så man som læser aldrig er i tvivl om personernes sindstilstand. 

Deathsave 2

 

I udgangspunktet er det en klassisk ungdomshistorie, om et lettere ulige venskab. Ballademageren Rick og den nørdede Bass hænger ud i den lokale flipperspilarkade. Rick er en småkriminel tornado af sjov og ballade. Bass er en tænksom dagdrømmer, der interesserer sig for flippermaskineteknik, og har sin gang i den ældre mand Lazlos radioreparationsbutik.
Bass er forelsket i Jeanie, der ikke helt kan se ideen med hans venskab med Rick.

Deathsave 3

 

Rick og Bass' venskab er bestemt underholdende at være vidne til - der er mange sjove situationer - men undervejs bliver det gradvist mere og mere dystert, og Bass når til et punkt, hvor han må tage et valg.

Rune Ryberg har skabt en fint fortalt og vedkommende historie, der er aldeles overlegent tegnet. En af årets bedste danske tegneserier.

 

Materialer