Freak 1

Fem flippede årtier med Flip-kompa'niet

02.01.20
Gilbert Shelton skabte Flip-kompa'niet i 1967. Serien om de tre hippier Phineas, Freewheelin' Franklin og Fat Freddy - og ikke mindst Fat Freddys kat - var en kæmpesucces i Danmark i perioden fra midten af 70'erne til midten af 80'erne.

Se en video om Flipkompa'niet her:

Seneste album med nye historier udkom på dansk i 1997, og jubilæumsudgivelsen Fem flippede årtier med Flip-kompa'niet samler de sidste sider med trioen, der endnu ikke har været udsendt herhjemme. Udover siderne med Flip-kompa'niet er der hyldest-serier fra danske tegnere, bl.a. Mårdøn Smet og Peter Kielland, historien bag, fortalt af Shelton himself, tegninger og affotografede plakater, samt fotos af memorabilia.

Freak 2

 

De tre hippier holder stadig fanen højt, når det kommer til at udfordre systemet. Og allerhelst, hvis dette kan kombineres med at score damer. Men det tidligere væsentlige omdrejningspunkt - de tres umådeholdne indtag af stoffer, især potrygningen - er stort set forsvundet fra serien de seneste år.

Shelton spider dog fortsat såvel venstre- som højrefløj. Det er ikke tegnet så lækkert som i de gyldne dage, hvor også bl.a. Dave Sheridan og Paul Mavrides bidrog væsentligt, men hans efterhånden meget løse streg - rentegning er der tilsyneladende ikke brugt tid på - understreger blot beskrivelserne af et samfund i forfald. 

Freak 3

 

De gamle albums fra seriens succesperiode har været udgået i årevis, og findes nu kun antikvarisk, eller i bibliotekernes magasiner. Det gør denne jubilæumsudgivelse til nærmest pligtlæsning for dem, der tidligere har grint af og med Flip-kompa'niet.

Materialer