Still fra Lykkeper

Filmatiseringer

Når en bog filmatiseres giver det ofte anledning til spørgsmålet: Hvad er bedst? Bogen eller filmen?

Til det spørgsmål svarer jeg for det meste: BOGEN! Alligevel kan jeg ikke lade være med at se filmatiseringerne af alle mine yndlingsbøger.

Den 30. august har filmatiseringen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per premiere. En film jeg personligt glæder mig meget til. Den klassiske samtids- og udviklingsroman udkom i 8 bind i årene 1898 til 1904. Vi følger Pers stræben efter lykke og får samtidig et fantastisk indblik i Danmarks økonomiske og åndelige udvikling i årene 1863 til ca. år 1900.

Romanen er en af de største værker i dansk litteratur. Men selvom en bog har været en stor succes, betyder det ikke altid at filmen bliver det. Ofte ser vi store ændringer, når historien bevæger sig fra det skrevne ord til det store lærred. Nogle gange går vigtige elementer tabt i filmatiseringen, mens den andre gange formår at skaber lige de rette stemninger og temaer.

Her er et udvalg af filmatiserede bøger, som du kan lytte til, og derefter selv bedømme om filmen eller bogen er bedst.

/ Anette Siem Kristinsen, Viborg Bibliotekerne

Oprindeligt skrevet af eReolen.

Materialer