
Gæt en titel: 13. december
14.12.22
Flashdance var titlen, der gemte sig bag gårsdagens låge.
Kløede dansebenene også hos dig i går? Det forstår vi godt. Filmen "Flashdance" fra 1983 kan sætte fut under fødderne hos alle. Den amerikanske romantiske, danse-dramafilm. Filmen handler om 18-årige Alex, der arbejder som svejser om dagen og som danser på en bar om natten. En oplivende historie om at kæmpe for sine drømme, finde kærlighed og stå på egne ben. Og så er den fyldt med god musik, fx monsterhittet "Maniac", der kom til live i denne film.
Gæt med hver dag frem til jul på facebook, instagram, på bibliotekerne og i Bogbussen.
Vi finder vindere blandt alle de rigtige svar. Jo flere gæt des større vinderchancer. Se de rigtige svar dagen efter her på siden.
Tags