Gæt en titel: 18. december

Ville du også ønske, at du var med til festen i går?

Vi kan forsikre, at vores julefrokost gik mere stille for sig end Helges 60 års fødselsdag gør i Thomas Vinterbergs kultfilm "Festen". Allan, Gitte og Christine opførte til ære for julekalenderen den legendariske scene fra samme film. Det var nemlig "Festen", der gemte sig bag gårsdagens låge.

"Festen" fra 1998, instrueret af Thomas Vinterberg, er den første dogmefilm og blev i 2006 udvalgt som en af de 12 film i den danske kulturkanon - og den anses altså derfor som essentiel for den danske kulturarv. På kulturkanonen finder du blandt de 11 andre film blandt andet "Sult", "Matador", "Ditte Menneskebarn", "Babettes gæstebud" og "Pelle Erobreren".

Du kan se "Festen" gratis med dit bibliotek log-in på Filmstriben - hvor du også kan se enkelte af de andre film fra kulturkanonen heriblandt "Ditte Menneskebarn" og "Sult"

Gæt med hver dag frem til jul på facebookinstagram, på bibliotekerne og i Bogbussen.
Vi finder vindere blandt alle de rigtige svar. Jo flere gæt des større vinderchancer. Se de rigtige svar dagen efter her på siden.

Materialer