Green Manor 1

Hårrejsende og fantasifuld krimiserie

10.02.20
Green Manor er en veludført krimitegneserie om en klub for gentlemen i 1800-tallets London, hvor medlemmerne diskuterer, analyserer og afdækker mordgåder.

Se en video om Green Manor her:

Green Manor handler om en klub for gentlemen i 1800-tallets London, hvor medlemmerne diskuterer, analyserer og afdækker mordgåder. Bl.a. om klubmedlemmet, der blev fundet død i et bornholmerur, og om inspektøren fra Scotland Yard, der må løse en mordgåde på alternativ vis. Historierne fortælles af en tidligere tjener i klubben, der er indlagt på psykiatrisk sygehus.

Green Manor 2

 

Serien er både spændende og veltegnet. Forfatteren er Fabien Vehlmann, der bl.a. er den nuværende forfatter på Splint & Co. Tegner Denis Bodart er ikke tidligere udsendt på dansk. Det er en række korte historier, der er skruet effektivt sammen, med overraskende plots og dynamiske dialoger. Tegningerne er udtryksfulde i sjældent set grad, og indrammer flot de energiske tegninger i traditionelle layouts. Historierne bæres af en skæbnesvanger ironi, der giver historierne dybde.

Materialer