Hurra for 100 års medborgerskab

Af Mathilde B. Møller, kunsthistoriker

Kvinder og tyende fik stemmeret til kommunalbestyrelserne i 1908, og i 1915 fik de også valg- og stemmeret ved Rigsdagen. Kvinder eller ”Fruentimmere” havde indtil 1915 været udelukket fra at deltage i valget til Rigsdagen. Det vil sige, at de hverken kunne deltage i folketingsvalget som vælgere eller som kandidater. Det samme gjaldt for en stor del af de dårligst stillede i samfundet, nemlig ”Folkeholdet” - de mænd og kvinder, som ikke havde egen husstand, fordi de fx arbejdede som tjenestefolk i landbruget, byhusholdningerne eller som lærlinge og svende inden for håndværk og handel.

Med Grundlovændringen i 1915 fik kvinder og tjenefolk omsider valg- og stemmeret ved Rigsdagen. Hermed fik to store dele af befolkningen, som tidligere havde været udelukket fra demokratisk medbestemmelse – i folkemunde kaldet de fem F’er: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, og Forbrydere – politisk medborgerskab.
 

Ser vi på fotografiet af Slagtermester Carl Bertel Frederiksens Kærgård i Svogerslev, havde de fire tjenestefolk til venstre på billedet, og de tre kvinder midtfor på billedet ingen eller få demokratiske rettigheder før 1915. 7 af de 11 portrætterede voksne havde altså ingen indflydelse på det samfund de var en del af. Denne sociale ulighed blev med indførelsen af grundloven 1915 ændret, da det blev vedtaget at: ”valgret til folketinget har enhver mand og kvinde, som har indfødsret, har fyldt sit 25de år og har fast bopæl i landet.” Eksemplet fra Kærgården har flere ubekendte, da vi ikke har kendskab til alle personernes sociale status, men det demonterer alligevel den sociale ulighed, der prægede det politiske landskab før 1908 og 1915. Ligesom det også demonsterer den politiske omvæltning det var, da kvinder og fattige fik noget at sige.