Interessante bøger om cykelsport

Elsker du cykelsport? Så vil du elske disse bøger!

Fremad - Goldschmidt, Bastian Emil 

Fremad er en smuk, anmelderrost bog om cykelsportens historie. Bogen fokuserer ikke kun på det historiske element men også forfatterens personlige glæde ved sportens spænding og cykelsportens æstetik. Man bliver draget ind i det mytiske ved legenderne i de to hjulede cyklers univers. Læs den for et inddragende, indblik i en personlig interesse og et poetisk sprogunivers.

Tour de France: verdens hårdeste cykelløb - Jakobsen, Joakim 

Den ultimative lækkerbisken af en Tour de France bog. I stort luksusformat og på 815 sider vil du blive draget ind i alt Tour de France relateret. Bogen gennemgår hele turens historie med en rig visuel billedside. Læs den hvis du om noget er en Tour de France nørd. Men også hvis du er ny i Tour de France universet.

Tyve tinder i Tour de France: en kør-selv-guide fra L'Alpe d'Huez til Mont Ventoux - Ralbjerg, Jesper

Drømmer du om selv at bestige Tour De Frances tinder? I denne bog finder du en udførlig guide til Tour de Frances bjergrige ruter. Læs den hvis du selv vil tage teten på at udforske de sagnomspundne veje der danner rejsen for verdens mest kendte cykelløb.

På Touren - Blondin, Antoine 

En sjov og finurlig bog om Tour de Frances guldalder. Bogen gennemgår fra et journalistisk perspektiv tiden før de store kendisser og skandaler omkring turen og man bliver ført ind i et romantisk univers af anekdoter, metaforer og synspunkter fra forfatteren. Læs den hvis du er interesseret i Tour de Francess historiske dimensioner.

Materialer