
Kommende barselscaféer
Til barselscafé er der højt til loftet og plads til dig og din baby med forskellige aktiviteter fra gang til gang.
Efterårets barselscaféer
Trænger du til at få nogle vitaminer til hjernen, mens du går hjemme på barsel?
Så har biblioteket et godt tilbud til dig. Vi tilbyder dig at være med til Guidet Fælleslæsning som er en åben tilgang til litteraturen. Det kræver ingen forberedelse fra din side du skal bare komme, lytte og være med. Bibliotekaren vil læse en novelle, og undervejs taler vi om de personlige erfaringer, tanker og følelser, som litteraturen vækker.
Guidet Højtlæsning foregår på Viby Bibliotek fra kl. 10-11.

BabyBongo
BabyBongo med Gerd Svenningsen indeholder masser af musik og sang for babyer i alderen 3-12 måneder og deres forældre.
BabyBongo foregår på Viby Bibliotek kl. 10.30.11.15 - Læs mere og find dato her.

Barselscafé: Bøger og barsel
Hvornår kan du læse for din baby? Hvilke bøger er gode at læse hvornår? -Alt det og meget mere kan du få svar på, når bibliotekar Helle fortæller om gode bøger til din baby.
Bøger og barsel forgår på Jyllinge Bibliotek d. 24. oktober kl. 10 - læs mere her.
Bøger og barsel forgår på Roskilde Bibliotek d. 25. oktober kl. 10 - læs mere her.

Babymassage
Instruktør og motorikvejleder Rikke Balling vil guide dig til at lave massage på din baby. Du vil og så få en introduktion til zoneterapi som du kan bruge i hverdagen. Det kan være en hjælp i forbindelse med søvn, give ro i nervesystemet, lindre mavegener, kolik, refluks og mange andre ting. Massagen skaber nærhed mellem jer, styrker babys følesans og jeres tilknytningen.
Babymassage foregår på Viby Bibliotek d. 12. oktober kl. 10.30. Læs meget mere og bestil din billet her.
