Krimi i lækker klassisk stil

31.03.20
Robert Sax er en krimiserie, der foregår i Belgien i slutningen af 50'erne. Der er kommet fire album i serien.

Se en video om Robert Sax her:

Robert Sax

 

Robert Sax har arvet et autoværksted, men er ret ligeglad med biler, og lader mekanikeren Raoul og sekretæren Peg passe biksen. Sax involveres i en række spændende historier, der involverer rumænske kidnappere, en myrdet kabaretsangerinde, en ekspedition til Antarktis, dystre hemmeligheder fra Belgisk Congo, og en kommandoenhed, der røver banker og museer.

 

Det er velskrevne omend ganske klassiske krimihistorier, tegnet i klassisk stil. Et studie i den tegnestil, der hedder 'ligne claire' - 'den rene linje' - skabt af Hergé med Tintin. Tegningerne skaber en rar halv-trykket stemning, og scenerierne er usædvanligt lækre. Det her er simpelthen Bruxelles, 1956! Biler, påklædninger, bygninger i baggrunden, lysreklamer. Fantastiske miljøskildringer.

 

Det er set før, men kun sjældent udført så fermt som her. Anbefales.

Materialer