Kvindernes Internationale Kampdag

Er det virkelig nødvendigt? Og har vi ikke ligestilling i Danmark allerede?
Det er nogle af de spørgsmål, der altid dukker op i medierne, hver gang det er 8.marts.

På arbejdermuseets hjemmeside kan du få et godt overblik over historien om 8.marts, og hvordan det hele startede. Artiklen er skrevet af Anette Eklund Hansen, cand.mag i historie.

Begyndelsen på 8.marts

Startskuddet på 8.marts fandt sted i København i 1910. 99 kvinder deltog fra 17 lande, bl.a Clara Zetkin fra Tyskland, og Nina Bang fra Danmark. Det var her på den 2. internationale socialistiske kvindekonference, at beslutningen om en international kvindedag blev truffet.Det var altså fra start af udelukkende en dag for arbejderkvinderne. De vigtigste punkter på konferencen i København var arbejdet med kvinders valgret, og samfundets omsorg for moder og barn.

Rødstrømpebevægelsen

Efter 1945 og frem til ca. 1970 bliver dagen stort set ikke markeret i Danmark. Først med Rødstrømpebevægelsen og den nye feministiske bølge i 1970’erne får dagen et comeback. Og dagen går fra at være en arbejderkvindedag, til en dag for alle kvinder uanset klasse- og politisk tilhørsforhold.

Fx bliver Roskilde kvindegruppe dannet i 70’erne, og deres virke er dokumenteret i Roskilde Lokalhistoriske Arkiv. Hvis du er interesseret kan du komme forbi på biblioteket og se det hele på stedet. Der er både sanghæfter, referater fra basismøderne, regnskaber, breve og avisudklip.  

Kvindeorganisationerne havde svært ved at finde fælles fodslag omkring 8.marts arrangementerne, og op gennem 1980’erne kom de socialdemokratiske fagforeninger med, og blev efterhånden den drivende kraft bag 8. marts.

Du kan læse mere om 8.marts og rødstrømperne i Drude Dahlerups 2-binds værk ”Rødstrømperne”, der også findes som ebog.

Har vi så ligestilling i dag?

Hvis du er interesseret i ligestillingspolitik, er et godt sted og starte på fagsiden for kønsforskning, udarbejdet af Jytte Nielsen, informationsspecialist på det Kongelige Bibliotek.  Her finder du bl.a links til Ligestillingsministeriet, Danmarks Statistik, der har kønsopdelt statistik, og internationale reporter, fx Global Gender Gap Report, der sammenligner alle verdens lande på centrale ligestillingsparametre.     

Foto af Roskilde kvindegruppes plakater er fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv