Livedebat med Anna Elisabeth Jessen

30.04.20
Forfatteren svarer på dine spørgsmål om romanen 'Om hundrede år'

'Om hundrede år' er nomineret til DR Romanprisen og er til debat i bibliotekernes romanklubber i maj.
Lad os læse og diskutere bøger sammen hver for sig.

Hvor og hvornår

Onsdag den 6. maj kl. 10-11 sidder Anna Elisabeth Jessen klar til at diskutere - og besvare spørgsmål om – sin roman 'Om hundrede år' online på Litteratursiden.
Klik her og vær med i debatten på Litteratursiden. Du scroller helt ned til, hvor der står 'Deltag i debatten'. 
 

Anna Elisabeth Jessen, der har en baggrund som dokumentarist, skildrer en sønderjysk slægt gennem flere generationer med følgerne af Første Verdenskrig som den røde tråd. Ved at sætte ord på den dansk-tyske konflikt og på det at være sønderjysk, kaster hun nyt lys på 100 året for Genforeningen i juni.
Familiekrøniken tager afsæt i breve fra forfatterens egen slægtsgård og fortælles fra skiftende perspektiver i hundrede nedslag - et for hvert år fra 1914 til 2014.

Forfatteren besøger Viby Bibliotek til efteråret

Her i foråret skulle vi have haft forfatterarrangement med Anna Elisabeth Jessen på Viby Bibliotek. Dette arrangement er nu rykket til onsdag d. 16. november. 
 

 

Materialer