Find nye tegneserier, samlede serier og anbefalinger fra tegneseriebibliotekaren på udstillingen på Roskilde bibliotek.
Find nye tegneserier, samlede serier og anbefalinger fra tegneseriebibliotekaren på udstillingen på Roskilde bibliotek.

Masser af nye tegneserier

08.09.22
Sandman, superhelte og meget mere.

 

Superheltetegneserier på engelsk

Vi har fået en donation af lækre engelske superheltetegneserier fra DC Comics. Der er en del om Batman og hans protegeer, hertil lidt Justice League og enkelte andre.

Da vi efterhånden har en anseelig samling, har vi for overskuelighedens skyld valgt at udskille Marvel og DCs superheltetegneserier fra resten af de engelske tegneserier.

Så uanset om superheltetegneserier er din kop te eller ej, så skulle det gerne være nemmere at finde det du leder efter i de engelske tegneserier. 

Du kan finde de engelske superheltetegneserier fra Marvel og DC her. 

superheroes

Sandman-serien

Apropos engelske tegneserier, så har første sæson af Netflix' Sandman-serie jo lige haft premiere, og hvis man er blevet nysgerrig på tegneserien, så har vi lige bestilt de fine 30 års jubilæumsudgaver på engelsk. Vi har også de måske endda endnu lækrere deluxe-udgaver på dansk. Du kan finde både de danske og de engelske Sandman-bind her.

Har man lyst til mere Gaiman i tegneserieform kan man f.eks. kaste sig over tegneserieudgaven af novellen Chivalry, hvor en ældre dame falder over den hellige gral i en genbrugsbutik eller The Books of Magic hvor 12-årige Tim Hunter bliver bekendt med at han har evnerne til at blive sin tids mægtigste troldmand - med alt hvad det indebærer.

Gaiman-tegneserier

Tegneserie-arrangement, -udstilling og -videoer

Den 30. september holder Roskilde Bibliotek Nerd to Know om tegneserier. Det kan du læse mere om her: 
www.roskildebib.dk/arrangementer/litteratur/nerd-know-tegneserier

I mellemtiden kan du varme op med tidligere tegneseriebibliotekar Morten Langkildes videoer om mere end 100 af vores tegneserier.

De kan ses på tegneserieudstillingen på Roskilde Bibliotek eller lige her på Vimeo: Tid til tegneserier on Vimeo 

Du kan også læse præsentationer og indlæg om tegneserier her: www.roskildebib.dk/tags/tid-til-tegneserier 

tegneserieudstilling