Mere fremragende tegneserie til de halvstore børn

31.03.20
'Den ekstraordinære rejse' er en eventyrserie, med elementer af science fiction.

Se en video om Den ekstraordinære rejse her:

 

Det er den tredje serie, inden for kort tid, der rammer en ellers overset målgruppe for tegneserier, nemlig mellemskolen. De to andre er Mkkl og Alene, som du kan læse og se mere om på bibliotekets hjemmeside.

 

Emilien og Noemie er fætter og kusine. De har tilbragt det meste af deres liv på en kostskole for de velhavendes børn. Her er de vant til et selvstændigt liv, der mest bruges i en hytte i et kæmpetræ, hvor de laver eksperimenter og opfindelser. En dag bliver de hentet hjem til deres forældre, der er hjemkommet fra en årelang opdagelsesrejse i østen. Hjemme møder de deres nye lærer/barnepige Amelia og Noemies fars ekskompagnon Terence, og så tager historien for alvor fat.

 

Tegningerne er lige dele puttenuttede ansigter (og især børnenes udtryksfulde øjne), og lækre layouts med superdetaljerede baggrunde. Den flotte farvelægning tilfører masser af stemning. Både lys og mørk. 

Den ekstraordinære rejse er en fortsat historie, foreløbig på vej i tre bind. Anbefales.

Materialer