Musikken spiller for kameraet

11.10.18
En anden slags klumme fra vores musikbibliotekar Keis

Af Keis Abdallah Khatib, bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne

Musikalske udtryk er under udvikling, og i en smeltedigel af lyde, billeder, markedsføring og kunst, toner musikvideoerne frem i farverige kortvarige glimt.
Nogle af videoerne fremstår, trods, deres astronomiske streamingtal som fjollede marketinggimmicks; eksempelvis hittet Gangnam Style, mens andre musikvideoer virker som kunstværker i sig selv.

Et eksempel på sidstnævnte er videoen til Childish Gambinos This is America, der er en brutal og opfindsom social kommentar på nutidens Amerika.
I popbranchen bliver stjerner som Childish Gambino (aka. Donald Glover) skabt eller tabt, hvis ikke fuldstændigt, så i hvert fald delvist afhængigt af om deres musikvideoer når forbrugerens skærm.

En fængende stemme er ikke nok til at fange de store fangrupper. I YouTube-tiden må man have hele pakken. Det har Donald Glover der udover at være rapper og sanger, også kan skrive skuespiller, komiker, producer og instruktør på sit cv.

Rockbandet The Replacements musikvideo til sangen Bastards of Young, er et andet eksempel på et vellykket værk.
Videoen vender ryggen til konventioner om høj klippehastighed, glamour og energiske koreografier.

Den er et langt, provokerende klip af et teenageværelse hvor en ung anonym mand sidder og hører sangen, som videoen er lavet til.
Den unge mand sætter pladen på, og vi ser ham lytte, ryge og til sidst sparke højtaleren. Hele scenen er en afstandstagen til musikvideoen som genre, nærmest en anti-video.  
Videoen er Ikke så meget en reklame for sangen, som den er en visuel kommentar på musikvideoen som en måde at markedsføre musik på.