Nem og hurtig adgang til din næste koncertoplevelse

03.06.21
Nu har du adgang til Qello Concerts fra Libby

Qello Concerts er blevet en del af programmet på eReolen Global, og det giver nye muligheder for, at du nemt kan streame dine favoritter fra verdens største samling af koncerter og musikdokumentarer.
Det betyder at du ikke som hidtil skal oprette dit eget login for at streame koncerter, men hente Libby og bruge dit almindelige bibliotekslogin.

Du har adgang via appen Libby, som kan downloades til din mobiltelefon fra AppStore og Google Play, og du får også adgang på PC og Mac via Libbys website.

Du får adgang til Qello Concerts ved at:

•    Hente appen Libby
•    Oprette et lånerkort i Libby appen tilknyttet din biblioteksbruger
•    Trykke på lånerkort ikonet
•    Scrolle ned og finde Extras
•    Trykke på billedet af Qello Concerts
•    Vælg Open!

Nu har du syv dages adgang til koncerter i Qello, herefter skal du bare ind og åbne Qello via Libby igen.

Føj til favoritter og lav din egen playliste
Klik på hjerte-ikonet under en video eller ud for et enkelt track for at tilføje den til dine favoritter (Favorites.)