Krydsord - litteratur på tværs

Ny podcastsæson om naturen i litteraturen

23.02.23
Fjerde sæson af bibliotekets podcast bringer lyttere og værter ud i naturen.

Fjerde sæson af bibliotekets podcast bringer lyttere og værter ud i naturen. Naturligvis gennem litteraturen som det sig hør og bør for en podcast med fokus på koblingerne mellem litteratur og verden omkring den.

I sæsonens fire afsnit taler Jan M. Johansen og Ann Luther Torp om romaner med naturen i centrum eller i hvert fald med en stor rolle.

I første afsnit har Ann medbragt fire romaner, hvor naturen på den ene eller anden måde spiller en stor rolle. Vi starter på Svalbard i 1950’erne, danser derpå med ulve og skotter i højlandet, tager med Rakel Haslund-Gjerrild til fremtiden og slutter af med en mere nutidig søgende efter et godt og grønt liv i balance med naturen.

 

Sæsonens podcast-emne er optakt til Roskilde Bibliotekernes Litteraturfestival lørdag d. 13. maj, som i år har temaet ”Vi elsker Naturen ”

 

Materialer