Krydsord - litteratur på tværs

Ny sæson af bibliotekets litterære podcast Krydsord

29.09.22
4 årtiers strømninger set gennem litteraturen

I den 3. sæson af bibliotekets podcast Krydsord, dykker vi ned i 4 årtier set gennem fag- og skønlitterære briller.

Bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne har i hvert afsnit medbragt 6 bøger, der fortæller noget om et årti. Der bliver snakket om både lyrik, underholdning, politik, litterære strømninger og meget andet. 

I første afsnit er det 80'erne der står for skud.

80’erne var om noget et årti med mange modsætninger. Det var et gråt og trist årti. Storbyens og de regnvåde gaders årti. Det var de atomvåbenskræmte fattigfirsere. 

Men 80’erne var ikke kun det. 

Det var også skarpe farver, store skulderpuder og endnu større hår og armbevægelser. Det var yuppiernes og festernes årti.

Det er årtiet, der ikke vil dø. Selv i dag 30 år senere har 80’ernes kultur, musik, litteratur og film en særlig plads i manges hjerte og tilsyneladende en eviggyldig relevans, som man kan se med Stranger Things eller kærlighedserklæringen til 80’ernes populærkultur, Ready Player One.

Men der er selvfølgelig meget, meget mere, og du kan finde gode eksempler på materialer, der enten er fra 80’erne eller siger noget om årtiet, nedenfor. 

 

Lyt til de to første sæsoner ... 

Hør eller genhør de to første sæsoner af Krydsord på din foretrukne tjeneste eller ved at klikke her.

Materialer