Kort over mørklægningsområde
Kort over mørklægningsområde

Roskilde i mørke

Hvordan tre mørke dage i november skulle blive til 5 mørke år.

For 80 år siden på den 9. november i 1938 fandt et kæmpe angreb på den jødiske befolkning, i Tyskland, sted. I Roskilde forekom heldigvis ingen systematisk forfølgelse på denne tid, men i netop de samme dage i november fandt en begivenhed sted i Roskilde, som også virkede som et forvarsel for krigen der fulgte. Den 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse i Roskilde. For mange blev mørklægningen fejret som var det en folkefest. Man kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at Danmark to år senere skulle blive ramt af mørklægning i 5 år, som følge af Tysklands besættelse af landet.

Et frygteligt forvarsel

Den 9. november 1938 bekendte de tyske nazister kulør. Næsten 7.500 jødisk-ejede forretninger blev ødelagt og ca. 200 synagoger nedbrændt i Tyskland. Herudover blev 91 jøder banket ihjel under optøjerne og ca. 26.000 jødiske borgere blev fængslet. Vi kender i dag begivenheden som Krystalnatten, opkaldt efter de knuste ruder der efterfølgende lå spredt i gaderne. Frygten for krig lå som en grundstemning i Europa og i Danmark var man klar over at nabolandets uroligheder ville få indflydelse på fremtiden.

Frygten for en krig, der ville ramme civilbefolkningerne begyndte at røre på sig i 1930’erne. Især efter man havde set resultatet af Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica, under den spanske Borgerkrig i 1937, blev frygten for et luftangreb mod civilbefolkningen for alvor sået – også herhjemme i Danmark. Statens Civile Luftværn havde allerede i årene op til 1938 afholdt både kurser og udstillinger, der skulle forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne tage sig ud. Derfor var det også på baggrund af en reel trussel, at en mørklægningsøvelse blev igangsat.

Lyset slukkes

Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da det som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed til at få sikret en god mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen. Øvelsen blev indledt mandag den 7. november kl. 17.00 og skulle fungere de næste tre dage frem, hvor forskellige ekstra øvelser med beredskab og udrykning var planlagt.

Mørklægningen faldt ind under to forskellige kategorier: ”Delvis mørklægning” og ”total mørklægning”.

 ”Delvis mørklægning”, hvor enkelte bygninger som f.eks. hospitaler, havde en særlig type dæmpet lys ude foran. Man måtte også gerne stadig køre sin bil, hestevogn eller cykel ud, hvis den var forsvarligt dæmpet og man kørte yderst forsigtigt.

Ved ”total mørklægning” skulle alt lys være slukket eller skærmet komplet af, ligesom alt unødvendig kørsel var strengt forbudt. Begge typer mørklægning blev forsøgt under øvelsens tre dage.

Mørklægningen omfattede ca. 50.000 borgere fordelt på ca. 10.000 husstande. [1] Alle toge, som i perioden kørte igennem Roskilde skulle desuden fremføres som ”sorte tog”. Dvs. lygterne skulle dæmpes, ruderne afdækkes og al indgang skulle foregå fra bagerste vogn og udstigning fra forreste vogn, så man undgik unødig forvirring. Togsignalerne var enten slukkede eller blændet ned. I perioden for øvelsen passerede ca. 300 tog gennem det mørke Roskilde.

Liv i gaderne

For at afhjælpe byens borgere i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys.

Lise Nørgaard beskriver her hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinde hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”[2]

Som det fremgår her, var mørklægningen en alletiders mulighed for erhvervslivet, der brugte det som en anledning til at få skruet op for handelen. Mørklægningen blev næsten set som en ny, særlig højtid. Der var mange, der måtte ud og investerer i ”mørklægningsudstyr”. F.eks. solgte Grosserer Chr. Stigaard omkring 50.000 m2 mørklægningspapir op til øvelsen.[3]  Derfor har mørklægningen helt sikkert bidraget til ekstra liv i gaderne og som Roskilde Dagblad skrev om morgenen 8. november: ”Alle var grebet af den store Mørklægningstanke.”[4]

Tyskland holdt øje

Hærens flyvetropper var kommanderet til Roskilde, for at overvære mørket og hvordan det virkede, ligesom at 280 politibetjente, lokale og udefrakommende, der gik under navnet ”dødspatruljen” skulle overvære begivenhederne i byen og sikre mørklægning og sikkerhed for byens borgere.

De danske militærfly, som cirkulerede over Roskilde, for at vurdere mørklægningen, meldte at de ikke kunne se byen. De kunne godt finde Roskilde, da de via Fjorden kunne orientere sig, men mørklægningen virkede, med undtagelse af et par tog der efterladte store dampskyer i himlen. Det var dog ikke kun det danske politi og militær der interesserede sig for øvelsen. Der kom flere udenlandske observatører, herunder tyske, for at overvære forløbet omkring mørklægningsøvelsen, men en mystisk hændelse tyder på, at Tyskland var mere end alment interesseret.

De danske fly fløj helt fra Kastrup, da man af militære sikkerhedsårsager havde lukket for al anden flytrafik i området: ”Under Øvelsen er det forbudt andre Flyvere end Militærets og Marinens at passere over Mørkeområdet og luftfyret ved Karlstrup vil være slukket alle tre Nætter.”[5] Under mørklægningsøvelsen var hele området omkring Roskilde og opland erklæret for forbudt område. Derudover var al militærflyvning over andre landes territorier generelt strengt forbudt.[6] Derfor var det også mystisk, at man den 10. november i Roskilde Tidende kunne læse nyheden om, at et tysk militærfly,  var nødlandet i Føllenslev, ca. 25. km vest for Holbæk.

Piloten, Obergefreiter (overkorporal) Karl Holtemann oplyste til politiet, at han skulle flyve fra Warnemünde til Kiel, men at han var faret vild i tågen og måtte nødlande, da han ikke havde mere benzin.

Avisen fulgte desværre ikke op på historien bl.a. fordi nyheden om krystalnatten i Tyskland optog spaltepladsen over de næste uger, men noget kunne altså tyde på, at der var en større militær interesse fra vores grænseland allerede i 1938, end man nok umiddelbart havde ønsket.

Lyset tændes igen

Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen. Øvelsen havde været en succes. Selvom mørklægningen blev fejret som en fest, dækkede festlighederne måske over det som mørklægningsøvelsen handlede om: krig. Som en borger skrev ind til Roskilde Dagblad under øvelsen: ”Det er ligesom der ogsaa er beordret delvis Tavshed.”[7]

I Tyskland var der i slutningen af denne uge gået skår i sammenholdet. Den jødiske befolkning blev langsomt systematisk udskilt fra resten af samfundet. I Danmark var man blevet klogere på hvordan en mørklægning skulle foregå. Nu kunne man tænde lyset i gaderne igen, gøre klar til lysets fest: julen. Heldigvis behøvede man ikke bekymre sig mere om mørklægningen …

… før 2 år efter.

 

Litteraturliste:

Bøger:
Nørgaard, Lise: De sendte en dame. Gyldendal, Haslev. 1993, 4. oplag. side 111-113.
Petersen, Carl Otto: De sorte tog. Lokomotivmænd i krig. Hamlet, Holbæk. 1980. side. 43-60.

Aviser:
Roskilde Dagblad
Tirsdag 8. november 1938: Forsiden
Onsdag 9. november 1938: Forsiden
Torsdag 10. november 1938
Fredag 11. november 1938
Lørdag 12. november 1938

Arkivalier:
Roskilde Lokalhistoriske Arkiv. 96.71: Besættelsestiden 1940-45. ”Instruktion ang. mørklægning, 1938”. 1995/39 A 802. Kasse 4

 

[1] Petersen, Carl Otto: De sorte tog. Lokomotivmænd i krig. Holbæk, Forlaget Hamlet, 1980. side. 44

[2] Nørgaard, Lise: De sendte en dame. Haslev, Gyldendal, 1993, 4. oplag. side 111

[3] Petersen. 1980: s. 44

[4] Roskilde Dagblad (RD) 1938: 8/11, forsiden

[5] RD 1938: 8/11, s. 3

[6] Petersen. 1980: s. 44-45

[7] RD 1938: 9/11, forsiden

Materialer