Løvejagt

Sjov Ferie-programmet er ude

11.06.18
Skal du være segwaykører, gå på løvejagt eller vinde stort i kajakpolo?

Tirsdag 12. juni åbner tilmeldingen til alle arrangementerne i Sjov ferie-programmet 

Skal du springe ud som segwaykører, gå på løvejagt og vinde stort i kajakpolo i ferien?

Sjov Feries sommerprogram guider dig let gennem de mange spændende arrangementer for børn i Roskilde sommeren over.

Sommerferien byder som sædvanlig på rigtig mange spændende aktiviteter for børn i Roskilde. Heldigvis er der hjælp at hente, for Sjov Ferie gør det let at overskue når det spændende program er gaden fra mandag den 4. maj.

Helt fra nord til syd
Sammen med foreninger, museer og klubber fra nord til syd i kommunen har Sjov Ferie arrangeret en masse aktiviteter for dig, der går i 0.-10. klasse. Du kommer ikke til at kede dig, for der er mere end 40 forskellige aktiviteter i programmet.

Du kan f.eks. have fokus på dyr og lære at ride, træne din hund som en ægte politihund, besøge en biavler og lave kreativt dyre-legetøj i Jyllinge.

Skal din sommer byde på noget nyt, kan du forsøge ikke at tage kegler på en segway, lære de fedeste pakour-tricks i Viby, kode computerspil, blive 3D-scannet og få en van(d)vittig oplevelse, når Idrætsbiblioteket afholder kæmpe vandkamp. Eller du kan tage den rolige version og tegne, male eller bare hænge ud. Der er aktiviteter for en hver smag.

Få fingre i programmet på din skole, dit lokale bibliotek, turistbureauet eller digitalt på http://roskilde.dk/sjovferie