Tilbud til ordblinde

01.10.21
400.000 danskere anslås at være ordblinde – er du en af dem, så se her

Uge 40 er national ordblindeuge i Danmark. Det har vi på Roskilde Bibliotek markeret med en udstilling i forhallen bestående af letlæste bøger, tegneserier med mindre tekst, og fagbøger hvor det at være ordblind behandles fra flere vinkler.

DR aktuel med programserie om voksne ordblinde

DR følger i programserien ”Vi er ordbildne” fire ordblinde voksne i selskab med forfatter Sara Blædel, der selv er mildt ordblind. Med støtte fra Blædel og ordblindespecialisten Marie Wolter Bertelsen fra Roskilde Kommune kommer de fire deltagere igennem et intensivt undervisningsforløb. Du kan læse mere om programmet her: DR sætter fokus på ordblindhed hos voksne (eksternt link) og se programmet på DR her: Vi er ordbildne: Sæson 1 (eksternt link).

Kom til Ordblindeaften på Roskilde HF & VUC

Deltagerne Noah, Carina, Marie og ordblindespecialisten Marie Wolter Bertelsen fra ”Vi er ordbildne” kan sammen med bibliotekar Susan Jessen Spiele fra Roskilde Bibliotek opleves til Ordblindeaften tirsdag den 5. oktober 2021 på Roskilde HF & VUC – læs mere her: OBU - ordblind - (hfvucroskilde.dk) (eksternt link).

Ereolen Global tilbyder ordblinde-font

På eReolen Global kan du skifte til skrifttypen OpenDyslexic, der kan gøre tekster mere læsbare for ordblinde. Du kan se mere på hjemmesiden her: Dyslexic Font – OverDrive Resource Center (eksternt link).

Udredning for ordblindhed og adgang til Nota

Vil du gerne udredes for ordblindhed kan du skrive til Roskilde HF & VUCs ordblindevejleder via dette link: OBU-ordblindeafdeling - (hfvucroskilde.dk) (eksternt link).

Er du ordblind, kan du få adgang til Nota. Nota er en service, der hjælper med at gøre tekster tilgængelige for blandt andet ordblinde. Læs mere om Nota her: Kort om Nota (eksternt link).