Vær med i en skrivegruppe

05.01.23
Er du 17-29 år og har du lyst til at skrive?

 Skrivegruppen er et uforpligtende fællesskab og en ventil for svære følelser og tanker. I skrivegruppen vil du opdage, at du ikke er alene, og samtidig få hjælp til at sætte ord på, hvordan du har det. I skrivegruppen mødes vi syv gange og får inspiration til forskellige måder at arbejde med sprog og ord på.

Her er plads til at dele, og du bliver samtidig hjulpet godt på vej i forhold til det, du skriver. Vi vil gå i stå, boble rundt og opdage, at det skabende rum er et frirum.

Gruppen undervises af Marie Bjørn, der er dramatiker og forfatter. Hun vil sikre, at der bliver skabt et trygt rum, hvor man på en sjov og kreativ måde får præsenteret redskaber til at sætte ord på tanker og til at arbejde med teksterne.

Alle uanset niveau kan deltage – måske skriver du allerede, eller også er du bare nysgerrig og har lyst til at være med.

Det koster ikke noget at deltage. Der er gratis kaffe, kage og sodavand.

Vi mødes følgende onsdage i foråret:

11/1, 18/1, 25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 1/3

Alle gange fra 13.30-16

Sted: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes vej 14, 4000 Roskilde

Tilmeldingsfrist: 10/1 2023

Spørgsmål og tilmelding sendes til Ulla Hoberg Lyhne - ullaly@roskilde.dk