Wayne Shelton - professionel problemløser

04.08.20
'Wayne Shelton' er en spændende tegneserie om en er professionel problemløser.

Se en video om Wayne Shelton her:

Serien er tegnet af Christian Denayer, mest kendt herhjemme for den gamle Fart og tempo-serie Al & Brock, der i disse år genudgives i samlebind, og skrevet af Jean Van Hamme, der bl.a. har skrevet manus til Thorgal, XIII og Largo Winch.

Første historie med Wayne Shelton er delt over to album. En fransk lastbilchauffør idømmes 30 års fængsel i et østland, Khalakjistan, og det skaber problemer for en rigmand, der forsøger at overtage rettigheder til minedrift i landet, og udvinde kostbare metaller, der bruges i bl.a. rumdrift. Rigmanden hyrer Wayne Shelton til at befri chaufføren fra fængslet og få ham tilbage til Frankrig. Shelton påtager sig opgaven og samler et hold af gamle samarbejdspartnere, der skal hjælpe ham med at løse den.

Van Hamme er en dygtig spændingsforfatter og har igen leveret et velskrevet manuskript, der bæres af stærkt plot og veldefinerede karakterer. Tegningerne er flot udført i realistisk stil, og de afvekslende layouts understøtter både dialog- og actionscener på fornem vis.

 

Det fungerer simpelthen dødgodt.

Materialer