Absalons (1128-1201) ideologiske grundtanke var at få Danmark ind i det vesteuropæiske fællesskab ved hjælp af en stærk national kongemagt, national selvforståelse, evne til at anvende eget skriftsprog og et velorganiseret hærvæsen. I denne forstand, konkluderer forf., blev Danmark en nation i Absalons tid. Bogens naturlige centrum er (ærke)biskoppen og statsmanden Absalon, hvis navn ikke kan nævnes uden samtidig at nævne Hvideslægten og den senere kong Valdemar (den Store). Samtidig med beskrivelsen af Absalons historie, lykkes det forf. at få utrolig mange oplysninger med om samfundsforhold, kultur og dagligdag i en meget velskrevet og let læselig form uden at det går ud over den historisk-saglige fortælling. Forf. har fået en helt lille Danmarkshistorie ud af biografien - helt på samme måde som A. satte Saxo til at skildre sin historie som et forbillede for eftertiden. Til slut nyttige, annoterede oversigter over litteratur og ikke mindre væsentligt: en oversigt over kirkens opbygning. I det hele taget en fantastisk flot oversigt over Danmark i det 12. årh. og et vægtigt bidrag til middelalderåret. På forsiden krigerbispen (på Højbro Plads)