Om dette arrangement
Sy din egen bog
Illustrator og bogkunstner Helle Vibeke Jensen afholder en workshop for voksne og unge, der gerne vil skabe deres egne bøger. Medbringe poesi-bidder eller korte tekststykker, som du har skrevet på forhånd, eller skriv nye tekster om øjeblikkene i dit liv.
Helle Vibeke Jensen underviser i, hvordan dine løse ark kan samles til et personligt, litterært værk.
Workshoppen er åben. Vær med så længe du har lyst.
Om kunstneren:
Helle Vibeke Jensen er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole. Hun arbejder som illustrator, bogkunstner, grafiker og designer og har modtaget mange priser for sit arbejde – bl.a. Biennaleprisen 2021.
Arrangementet er en del af Roskilde Litteraturfestival, der løber af stablen lørdag d. 25. maj 2024 fra 10-20.
Læs mere på roskildebib.dk/litteraturfestival