Det sker i juni

Se hvad der sker på bibliotekerne og i Kreativt hus for børn i løbet af juni

Illustration: Per Dybvig
Illustration: Per Dybvig

Se udstillingen: "De står i kø" 
Roskilde Bibliotek fra 12. maj til 6. juni


Gå på opdagelse i de sjove og finurlige dyr fra billedbogen ”De står i kø”. En sjov og filosofisk historie om det at stå i kø og at vente til det bliver ens tur.

I udstillingen kan I:

  • Kigge på Per Dybvigs fantasifulde illustrationer af skovens dyr
  • Gå på opdagelse i børnenes fantasidyr
  • Læse ”De står i kø” af Per Dybvig
  • Se hvad der gemmer sig i kighullet ved Røde Port i børnebiblioteket
  • Lege og lave kø med legetøjsdyrene

 

 JØRGEN PINGVIN BYGGER, HVAD BYGGER DU? 
Roskilde Bibliotek fra 25.6. – 11.8. 

Kig forbi byggepladsen på Festpladsen i børnebiblioteket. Vi har fundet klodser, sikkerhedshjelme og værktøj frem. 
Kan du bygge et kæmpe tårn eller måske en flot væg? 
Du kan også gå på opdagelse i det meget store billede fra Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemires billedbog om Jørgen Pingvin, der bygger. 

 

Sommerbogs Bingo for de mindste
Lørdag 13.6. – lørdag 15.8. 

I hele sommerferien kan I hente en Sommerbogs Bingo-plade på jeres lokale bibliotek, og sammen skabe sjove læseoplevelser. 

Bingopladen består af 25 sjove kategorier f.eks. kan I tegne det I har læst, sidde udenfor og læse, læse en opskrift og følge den ... og meget, meget andet. Når I har løst 10 udfordringer, så kan I aflevere sedlen på biblioteket og vælge en bog. 
Det er kun muligt at deltage 1 gang pr. barn.
For alle mellem 3-5 år.