Orange onsdage: samtale med forfatter Liv Nimand Duvå (‘Ned fra himlen’)

Foto: Lærke Posselt
Mød den prisbelønnede forfatter, Liv Nimand Duvå, på Roskilde Festival Højskole i en samtale om hendes store samtidsroman ‘Ned fra himlen’.
Dato
Tid
19:30 - 22:00
Sted
Roskilde Festival Højskole
Adresse

Roskilde Festival Højskole
Basgangen 20
4000 Roskilde
Danmark

‘Ned fra himlen’ er en roman om en ung mor på flugt og et portræt af Velfærdsdanmark. Det er en fortælling om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og den historie, vi bærer med os. Romanen modtog Politikens Litteraturpris 2024 og er nomineret til DR Romanprisen 2025.

Liv Duvå (f. 1987) er en dansk forfatter. Hun er opvokset i Brøndby Strand og debuterede i 2017 med romanen ‘Vi er vel helte’, for hvilken hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Hun har siden udgivet romanen ‘Rosenreglen’ (2019), langdigtet ‘Jeg vil have en statsminister’ (2021), romanen ‘Mødrenes hus’ (2022) og senest ‘Ned fra himlen’ (2024).

 

Hvad er Orange Onsdage?

Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.