Sjællands Stiftsbibliotek

Stiftsbiblioteket indeholder ca. 40.000 bøger af teologisk, humanistisk indhold.

Adresse:

Sjællands Stiftsbibliotek
c/o Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
Postboks 229
4000 Roskilde

Åbningstid:

Stiftsbibliotekaren træffes normalt onsdage kl. 15-17.

På andre tidspunkter kan der ikke ekspederes.
Stiftsbilioteket er lukket på helligdage, påskelørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
1. maj lukkes kl. 12.

Kontakt:

Stiftsbibliotekar Hans Michelsen: hansmi@roskilde.dk eller voksen@roskilde.dk

Benyttelse:

  • Bibliotekets bøger kan udlånes til præster i det oprindelige Sjællands Stift. 
  • Ved henvendelse til Roskilde Bibliotek kan andre komme i betragtning som lånere.
  • Der følges de udlånsregler, der gælder for Roskilde Bibliotek.

Søgning i Sjællands Stiftsbiblioteks søgebase her
Er du interesseret i et materiale, kan du kontakte stiftsbibliotekar Hans Michelsen.

SSBs samling: 

Sjællands Stiftsbibliotek indeholder ca. 40.000 bøger af teologisk - humanistisk indhold. Bortset fra ganske få arkivalier indeholder Stiftsbiblioteket kun bøger. 
Oplysninger om f.eks. præster i Sjællands Stift må, hvis de ikke kan løses i litteraturen, klares ved henvendelse til Landsarkiverne/ Rigsarkivet. 

  • Seværdige bøger fra Stiftsbiblioteket kan også ses i Domkirkens Museum, hvor Saxos Danmarkshistorie (Paris 1514) befinder sig.

SSBs historie:

"For at forøge Mængden af Viden blandt Sjællands Stifts Præster" oprettede biskop Fr. Münter i 1812 Sjællands Stiftsbibliotek som det første af de danske stiftsbiblioteker. Ved kgl. resolution fik man i 1812 lov til at bruge af domkirkens midler og købe rektor ved Roskilde Katedralskole J.H.Taubers store bogsamling, som kom til at udgøre grundstammen i Sjællands Stiftsbibliotek. 

Forslaget blev formuleret af domprovst Jens Michael Hertz i et lille skrift Udkast til en Plan for et Stiftsbibliothek for Sjællands Gejstlighed. København, 1811. Domprovst Hertz gjorde et stort arbejde for Stiftsbiblioteket, bl.a. må den systematiske opstilling af bøgerne og den første katalogs ordning tilskrives ham. 

Nicolai Frederik Severin Grundtvig var ikke udpræget tilhænger af biblioteket, og han spurgte skarpt: om biblioteket skulle indeholde de bøger, som Sjællands Stifts Præster burde læse eller de som de helst ville læse! 

I 1812 læste han sin store digtcyklus Roskilde-Riim op ved de videnskabelige forhandlinger, der var forbundne med landemodet, som netop foregik i lokalet, hvor også stiftsbibliotekets bøger var opstillet.

SSBs huse:

Ved oprettelsen i 1812 blev Stiftsbiblioteket opstillet i Domkirkens Riddersal (det nuværende Domkirke Museum). Lokalet benyttedes samtidig til Landemoder. Da mængden af bøger blev for stor, flyttedes biblioteket til det nybyggede Stiftsbibliotek. 
Arkitekten Fr. Meldahl byggede i 1858/59 Stiftsbiblioteksbygningen (nuværende Konventhus) på domkirkens østside, bl.a. ved inddragelse af en ældre bygning. Bøgerne stod her i godt og vel 100 år, men for nogles vedkommende under kummerlige kår. På trods af forskellige forbedringer lykkedes det aldrig at skabe gode opbevaringsforhold til de mange bøger. 

Da Roskilde Kommune i 1961 indviede den nye biblioteksbygning på Dronning Margrethesvej indgik man en samarbejdsaftale med Roskilde Domsogn om opbevaring af bøgerne. Siden har Sjællands Stiftsbibliotek været opstillet på Roskilde Bibliotek.