Udlånstallene stiger: Tak, fordi I læser
Udlånstallene på landets biblioteker stiger for tredje år i træk – også her i Roskilde.
Af Biblioteket
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udlåns- og besøgstallene på landets biblioteker stiger for tredje år i træk.
Hos Roskilde Bibliotekerne er vi meget taknemmelig for alle vores lånere, der hver dag lægger vejen forbi vores huse og bogbus og låner bøger, musik og meget andet og er med til at dele læseglæden med os.
Sammenlignet med 2023 er antallet af fysiske og digitale udlån i Roskilde Kommune steget med 4,3 pct., mens antallet af besøg er steget med 2,6 pct.
I alt lånte Roskildes lånere 620.952 fysiske materialer og 165.271 digitale materialer (dækker over e-reolen og Filmstriben) i 2024.
Derudover havde vi 553.839 besøgende i 2024.
Top 5 mest udlånte i voksne i 2025 (til og med juli)
- Sommerfuglens stemme / Benjamin Koppel
- Den skjulte skønhed / Lucinda Riley
- Ilka vender hjem / Sara Blædel
- I en dråbe / Sissel-Jo Gazan
- Hævneren / Michael Katz Krefeld