Skønlitterær aktivisme i Roskilde

 

Siden 2024 har Roskilde Bibliotekerne i samarbejde med Læseforeningen uddannet unge mennesker i skønlitterær aktivisme. Skønlitterær aktivisme er, når litteraturen bruges som afsæt til at styrke unges demokratiske stemme. Med poesien og litteraturen som kasteskyts, kan vi sammen berøre store emner som klima, kærlighed og ensomhed.

Gennem kurset i skønlitterær aktivisme, inspirerer og klæder vi de unge deltagere på til at skabe litterære fællesskaber og events. 
På kurset undervises der i metoden guidet fælleslæsning, og både undervejs og efterfølgende mødes de unge og erfaringsudveksler og deler den viden og de erfaringer, de gør sig som læseguides.  

Vi uddanner unge i alderen 18-35 år et par gange om året. 

 

Som skønlitterær aktivist i Roskilde bliver du en del af en stærk frivilliggruppe med andre skønlitterære aktivister. Vi mødes nogle gange om året og taler om litteratur, brainstormer og hygger med kaffe og ostemadder. 

Vil du høre mere om skønlitterær aktivisme i Roskilde, eller vil du gerne med på holdet? Så skriv til tovholder for de skønlitterære aktivister i Roskilde på mail: mirjabs@roskilde.dk