Kandidater til de 100 bedste bøger
Her kan du løbende følge med i de indsendte forslag til de 100 bedste bøger ifølge jer biblioteksbrugere og boglæsere.
Kemi for begyndere
Kemi for begyndere | Bonnie Garmus | 2022
"Bogen er fantastisk spændende, lærerig og med blik for skæve situationer.
Oprør mod kvinderollen som kvinde, forsker, mor og forældre, og kok i madlavningsprogram for kvinder, de lærer om fødevarerne på en morsom måde, så de husker det, når de selv skal o køkkenet. USA i 50-erne, fantastisk bog."
Anne-Marie Karsten, Roskilde/Jyllinge
Når snerlen blomstrer
Når snerlen blomstrer | Bjarne Reuter | 1983
"Det er nok en af de bøger, som jeg har læst allerflest gange. Og som jeg bliver ved med at vende tilbage til."
Line, Roskilde
Vej vejen
Vej vejen | Herman Bang | 1886
"Jeg læste den da jeg gik i syvende,og jeg tænkte "Wow- kan man skrive sådan?". Siden den har jeg været en læser"
Anette, Roskilde
Mormor dansede i regnen
Mormor dansede i regnen | Trude Teige | 2021
Folks intolerance, hjælpsomhed - ( måder at overleve på) -personer med forståelse og empati for andre
Lone, Viby
Frøken Smillas fornemmelse for sne
Frøken Smillas fornemmelse for sne | Peter Høegh | 1992
"Skrevet på et helt utroligt smukt dansk. Man ser lokaliteter i København for sig. Forfatterens indlevelse i personer er utrolig. handling spændende. "
Hanne-Marie Zieler, Roskilde
At visne lige glad
At visne lige glad | Tage Voss | 2008
"Fordi den beskriver aldring på en barsk og realistisk måde. Først pensioneringschokket, derefter senilitetsspiralen. Han døde dagen før han kunne være fyldt 99 år. Han sagde: Alderdommen er et Helvede, maden smager af pap, men det tror pokker med al det tobaksrøg han havde sendt hen over tungen. Hans bøger om hans arbejde var gode, men det var hans forsøg på at være skønlitterær ikke. Jeg er 82 år, stadig velfungerende og ikke ryger."
Birger Kalhøj Larsen
Lindenborg, Gevninge
Dræb ikke en sangfugl
Dræb ikke en sangfugl | Harper Lee | 1960
"Jeg læser rigtig mange bøger, og det er lidt svært at vælge. Dræb ikke en sangfugl synes jeg imidlertid beskriver nogle hiraki i samfundet som desværre den i dag stadig eksistere. Den beskriver også den umulige opgave det er at prøve sætte sig op mod uretfærdige racehad. Den er godt skrevet og man får tydeligt et billede at den forskellige personer og deres liv "
Inge Høegh, Jyllinge
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (Carls bog) | Naja Maria Aidt | 2023
"<3 bogen vækker alle former for følelser i mig. aldrig har jeg læst et værk, der så smukt og fint giver et sprog til det, der næsten ikke kan begribes. den er rå, til tider ubarmhjertig, men samtidig umådeligt smuk.<3 "'
Julie Fyrstenborg, Frederiksberg (tidligere mangeårig Roskilde-beboer)
Harry Potter-serien
Harry Potter | Joanne. K. Rowlings | 1997-2007
Den verdenskendte fantasyserie om den forældreløse Harry, der kommer på en magisk skole for at lære trolddom. Den oprindelige afsluttede serie bestod af syv bøger (siden er en ottende bog kommet om Harry som voksen)
"Den holder stadig her 30 år efter jeg læste dem første gang.
Medrivende og fulde af spænding og magi"
Vibeke, Viby Sjælland
"Jeg godt kan lide Harry Potter-bøgerne, og har læst alle bøgerne. Jeg er meget til science fiction, og synes at noget der (måske) ikke findes i vores verden, er meget sjovt. Også det, at det tager sted så tæt på os i Danmark, kan jeg godt lide tanken om." (Om Harry Potter og flammernes pokal)
Valde Milde Jespersen, Trekroner, Roskilde
Nattog til Lissabon
Nattog til Lissabon | Pascal Mercier | 2004
"Der er meget filosofi i den samt at den tager udgangspunkt i en historisk hændelse i Europas historie som mange har glemt."
Mads Kramshøj, Kyndeløse Sydmark
De små tings Gud
De små tings Gud | Arundhati Roy | 1997
"Man aner fra start, at der er sket noget forfærdeligt for mange år siden, men vi ved ikke hvad, men det involverer et tvillingepar som bor i Indien. Bogen udvikler en families skæbne og en voldsom høj pris for kærlighed . Roys sprog får dig til at føle, at du er i Indien."
Jill Sindholdt, København
Sælsomme vækster
Sælsomme vækster | Donal Ryan | 2020
"En smuk fortælling hvor man følger en familie bosat på landet i Irland, i en tid hvor der ikke er meget rum til at falde uden for samfundets normer."
Julie, Roskilde
Kvinden der samlede verden
Kvinden der samlede verden | Eva Tind | 2021
"Eva Tinds fængslende sprogbrug i beskrivelse af en enestående videnskabskvindes ambitioner, følelser, afkald og forbundethed med natur og mennesker fik mig til at beundre og nærmest holde af et menneske, jeg aldrig har mødt. Jeg blev fascineret af sprog og menneske."
Ninna Rasmussen, Roskilde
Mr. Saitos rejsebiograf
Mr Saitos rejsebiograf | Annette Bjergfeldt | 2023
"En fantastisk roman - med nogle skønne og meget forskellige karakterer, som vi lærer at kende. Forfatteren skriver godt med et meget malende og smukt sprog."
Lene Melnyk, Roskilde
Der sidder en man i en sporvogn
Der sidder en man i en sporvogn | Mogens Klitgaard | 1937
"Den beskriver en mands deoute som konsekvens af samfundsforholdene. Den er skrevet med sympati for hovedpersonen."
Bjarne Rasmussen, Roskilde
de
de | Helle Helle | 2018
"Den er ekstremt godt skrevet, sprogligt bevidst og en helt utrolig smuk fortælling om mennesker, relationer og sorg."
Maj, Roskilde
Løvekvinderne
Løvekvinderne | Marjan Kamali | 2025
Vivi, Roskilde
Oraklet taler
Oraklet taler | Liv Strömquist | 2024
"Graphic novel når det er bedst. Vigtige samtidsemner & teorier fremlagt sjovt, enkelt og yderst elegant,"
Tina, Roskilde
Til havs
Til havs | Dörte Hansen | 2022
"...fordi den fortæller, hvad masseturismen gør ved et lille ø-samfund i den tyske del af Nordsøen og dets mennesker.
Romanen er befolket af gamle øboere, moderne storbytyper og lokale outsidere.
Sproget er intenst og flyvende."'
Aase Rabjerg, Roskilde
Elven
Elven | Rosa Liksom | 2021
"Den finske forfatter skriver om de finske samer under 2. verdenskrig.
En pige på bare ca. 14 år får ansvaret for at evakuere familiens dyr over elven i sikkerhed på den svenske grænse, da de russiske styrker rykker frem mod familiens hjem.
Det er en god beskrivelse af tid og sted og miljø fortalt igennem den unge piges historie."
Bodil Linnebjerg, Roskilde
Ikke en fjer bedre
Ikke en fjer bedre | Dennis Jürgensen | 1995
"Overset perle af en klassisk noir krimifortælling med blakket hovedperson, femme fatale, et mystisk mord med tråde til langt større forbrydelser osv. - med det underfundige twist, at alle karakterer er fugle, ikke mennesker. Dog giver netop det filter - eller “fugleperspektiv”, om man vil - ud over det indledende humoristiske islæt faktisk en række symbolske og tankevækkende perspektiver på menneskeheden"
Anders, Roskilde
Kadavermarch
Kadavermarch | Dennis Jürgensen | 1991
"Ramte og indrammede genrefortællingen om zombie-apokalypse længe inden den senere store bølge på film og tv"
Anders, Roskilde
Vi, de druknede
Vi, de druknede | Carsten Jensen | 2006
"Den skildrer sømands miljøet på Ærø og ude i Verden set gennem "Vi's" øjne, hvor "Vi" er dels sømændene, konerne, børnene etc. Det er bliver en meget nærværende roman med Laurits og hans støvler som omdrejningspunkt og med, hvad der af følger. Man kommer til at holde af personerne og deres mærkværdigheder. Det er en mursten, som er svær at lægge fra sig."
Annegrete Bertram, Roskilde
Tranerne flyver mod syd
Tranerne flyver mod syd | Lise Ridzén| 2024
"En klog og fin fortælling om alderdom, relationer, minder og levet liv. Om menneskelighed, skrøbelighed og respekt. Burde være obligatorisk for plejepersonalet.....faktisk for os alle, som jo på et tidspunkt vil møde alderdommen og døden. Ville give den 10 stjerner, hvis jeg kunne!"
Anne Hega Nielsen, Roskilde
Øst for paradis
Øst for paradis | John Steinbeck | 1952
"Steinbecks skildringer af landskabet og den menneskelige natur er en fryd at læse, og gør at man bliver draget ind i universet. Stiller store spørgsmål som hvad der gør en glad og tilfreds her i livet.
Bygger på historien om Kain og Abel fra Bibelen, og drager den ind i en mere nutidig sammenhæng. "
Ruth Helene Pagels, Roskilde
Kejseren af Portugalien
Kejseren af Portugalien | Selma Lagerlöf | 1914
"Vidunderligt skrevet, skøn at læse. Et forsvar for forældre, der elsker deres børn, selv om de føler, alle andre måske mener, de burde skamme sig. Vi kommer sammen med faren til at elske datteren, selvom andre ser hende som en luder, om det så skal koste ham forstanden og livet. Selma tager de svage og udstødts parti og får læseren til at elske dem. Empati og sympati er et vigtigt skridt mod en mod en bedre verden."
Hans J. Bodelsen, Roskilde
Job: Roman om et enkelt menneske
Job (også kendt som "Mendel Singer: Roman om en ganske almindeligt mand") | Joseph Roth | 1930
Joseph Roths roman "Hiob. Roman eines einfachen Mannes" har fået flere forskellige titler på dansk. Nemlig "Job: Roman om et enkelt menneske" og "Mendel Singer: Roman om en ganske almindelig mand"
"Et stykke verdenslitteratur i lommeformat. Fantastisk fortælling om familien Singer, der drager mod USA for at prøve lykken kort før 1. verdenskrig. Inspireret af den bibelske fortælling om Job."
Amanda, Hvidovre
Factfulness
Factfulness | Hans Rosling | 2018
"Den skærpede vigtigheden af ikke bare hvor vi får vore nyheder fra -- men også hvordan er vægtningen af data/formuleringen - samt hvilke nyheder vi ikke får
Det er endnu mere aktuelt nu med AI"
Lise Rettbøll Rosted, Roskilde
Puslinglandet
Puslinglandet | Knud Erik Pedersen | 1977
"Den skildrer en tid, et miljø og en mennesketype, der ikke findes længere.
Romanen foregår lige før og under anden verdenskrig i et beskedent husmandshjem i Himmerland, hvor moren til tre drenge er død og faren er eneforsørger.
Skildringen er set fra det yngste barns perspektiv, med den voksne forfatters bevidsthed og med varm solidaritet, uden at strø sukker på, vel at mærke!"
Aase Raabjerg, Roskilde
Vi er rigtige engle
Vi er rigtige engle | Dean Butt | 2026
Poetisk og barsk roman om en opvækst i et udsat miljø. For læsere af socialrealisme, autofiktion og ny dansk litteratur.
"WOW!"
Emil
Dengang vi var voksne
Dengang vi var voksne | Anne Tyler | 2001
"Jeg kan lide de fleste af Anne Tylers bøger. De er velskrevne, velkonponerede. De handler ofte om almindelige familier, der følges gennem mange år, og om nogle af personerne står der, at de har deltaget i Vietnam demonstrationer o.lign i deres ungdom. Der er også humor i dem. I "dengang vi var voksne" handler om en kvinde, der har lyst til at blive en anden, og genoptager kontakten med en gammel kæreste og finder ud af, at hun har levet det rette liv . Der en en smuk beskrivelse af hendes forelskelse i sin afdøde mand."
Bodil Andersen, Roskilde
Varme hænder
Varme hænder | Stine Askov | 2024
"Let forståeligt sprog, spændende og uforudsigelig."
Maria Møller Rasmussen, Gadstrup
Is-slottet
Is-slottet | Tarjei Vesaas| 1963
"Den handler om venskab, ensomhed og fremmedhed, at være barn på vej mod at blive voksen. Spændende psykologiske synsvinkler. Den norske natur er en fin ramme for historien. "
Sanne Holm, Roskilde
Inden året er omme
Inden året er omme | Lea Korsgaard | 2025
"Lea Korsgaard giver en samtidig beskrivelse af 64 danske dagsommerfugle med en meget munter beskrivelse af hendes (umulige) jagt på at se arterne. Det handler lidt om, at vi mister noget stort, men uden at "blæse i dommedagstrompet". Samtidig relaterer hun flot dagens sommerfugle til græske tænkere og beskriver Metamorfosens mange iagttagelser og hvilke "drifter", der får sommerfuglesamlere til ihærdigt at sætte alt til side for at se de sjældne arter."
Tom Elmer Christensen, Roskilde
Løgneren
Løgneren | Martin A. Hansen | 1950
"Efter at være glad for at have læst Sandøes Rose af Jesper Wung-Sung, genlæste jeg Martin A Hansens "Løgneren". Jeg synes hans beskrivelse af naturen og det psykologiske spil mellem alle personerne er af meget høj kvalitet."
Tom Elmer Christensen, Roskilde
Trilogien om Tue
Trilogien om Tue | Thomas Korsgaard | 2017-2021
Trilogien består af romanerne: Hvis der skulle komme et menneske forbi, En dag vil vi grine af det og Man skulle nok have været der
"Den fortæller om en drengs opvækst under svære vilkår i det vestlige Danmark, samt hvordan han prøver at klare sig, efter han er flyttet hjemmefra. Trilogien er medrivende, tankevækkende og meget velfortalt. "
Johanne, Roskilde
Den lukkede bog
Den lukkede bog | Jette A. Kaarsbøl | 2003
"Det er en bog der kan læses flere gange pga. de universelle temaer i bogen "
Jonna Petersen, Roskilde
Sinuhe ægypteren
Sinuhe ægypteren | Mika Waltari | 1945
"Forfatteren beskriver så levende spændende historier i faraoernes Egypten, at varmen og sandkornene i næseborene næsten mærkes fysisk. "
Hanne M. Hansen, Roskilde
Kun når det regner
Kun når det regner | Marie Brixtofte | 2019
"Alle de afsavn hun må give og alle de kampe hun må tage for at forsøge at hjælpe sin alkoholiserede far. En selvbiografisk fortælling der ramte mig dybt. Stakkels barn og unge menneske. "
Paul Lindor Nielsen, Roskilde
Stolthed og fordom
Stolthed og fordom | Jane Austen | 1812
"Den vinder og udvikler sig for hver ny gang jeg læser den, både på dansk og på engelsk er sproget en ren fornøjelse."
Kirsten Schjølin, Jyllinge
"Den skildrer en anden tidsperiode men er stadig aktuel. "
Hanne Borre, Svogerslev
Sære hændelser i guavalunden
Sære hændelser i guavalunden | Kiran Desai| 1998
"Den er sjov, underfundig og beskriver på bedste vis et traditionelt lille samfund fuld af historier og sladder. Dejlig bog."
Kirsten Kold Olesen, Roskilde
Kongens Fald
Kongens Fald | Johannes V. Jensen | 1900-1901
"Johannes V Jensens sprog og fortællekunst tryllebundet én, mens man læser. Og giver stof til eftertanke i årevis efterfølgende.
Den ultimative litteraturoplevelse."
Helle, Roskilde
"Jeg læste den som 19-årig fra en hængekøje i Thailand. Og den sidder stadig i mig."
Mads, Roskilde
Alt er muligt
Alt er muligt | Elizabeth Strout | 2019
"Bogen foregår i en lille provinsby i Midtvesten USA, men den kunne foregå hvor som helst. Den snor sig om mennesker som de er både ensomme og forbundne. Man kommer til at forstå deres kamp for en plads i livet, eller bare at være i live. "
Kristine H.T., Roskilde
Den syvende skriftrulle (Egypten-serien)
Den syvende skriftrulle (Egypten-serien) | Wilbur Smith | 1995
"Den er så velskrevet og spændende. Den omhandler en historisk tid jeg synes er rigtig spændende. "
Tina Nørfort, Roskilde
Hulebjørnens klan (Bogserien Jordens Børn)
Hulebjørnens klan (Bogserien Jordens Børn) | Jean M. Auel | 1980
"Den er velskrevet og fortæller en masse om historiske opdagelser og videreudvikling af egne idéer. Har læst/hørt den mange gange."
Tina Nørfort, Roskilde
Egeskov - Ulykkens år
Egeskov - Ulykkens år | Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl | 2024
"Den handler om et gods på fyn og de mennesker der bor der."
Otto Rasmussen, Roskilde
Sjælerejser & Sjæleskæbner
Sjælerejser & Sjæleskæbner | Michael Newton| 2003-2005
"Jeg blev født med en hjertefejl, og har derfor altid haft døden tæt på. Og endelig, efter mange års søgning og læsning fandt jeg de bøger, der har givet ro ang. døden. Det er de smukkeste, stærkeste og mest overraskende bøger jeg nogensinde har læst, og mere spændende end den mest spændende krimi.
PS: Har altid læst meget og alle kategorier."
Annelie Birthe Andersen
Vand til blomster
Vand til blomster | Valérie Perrin | 2021
"Den viser hvor stort et stille liv kan leves og fylde.
Jeg blev ramt på en varm dejlig måde og har hørt bogen 2 gange for et par år siden. Jeg har nu besluttet at låne den fysiske bog på biblioteket "
Gitte Nielsen, Roskilde
Mordet på kommandanten
Mordet på kommandanten | Haruki Murakami | 2018
"Jeg bare elsker Murakamis helt særlige sprog. På en eller anden måde kan man bare fornemme den japanske kultur i hver enkelt sætning. Dertil selvfølgelig den helt særlige historie, hvor man kommer helt tæt på forskellige mennesker samtidig med at der findes et lag af mystik, som man bliver ved at tænke over."
Hanne. Roskilde
Dværgen fra Normandiet
Dværgen fra Normandiet | Lars-Henrik Olsen | 1988
"Bogen kombinerer en spændende historie med en vigtig historisk begivenhed."
Sandra, Borup
Ude for uden
Ude for uden |Niels Krause-Kjær| 2025
"Den er utrolig læsevenlig og bringer os tilbage til en tidsalder i Danmark, som vi næsten har glemt"
Alice Aagaard Sørensen, Roskilde
"Den er anderledes end den type, som jeg normalt læser. Den er meget velskrevet og beskriver en interessant periode i Danmark ud fra en personlig vinkel."
Kenn Rasmussen, Viby Sj.
Et lille liv
Et lille liv | Hanya Yanahihara | 2016
"Den er velskrevet og handler om en på en gang smuk og uendelig sørgelig og gribende historie. Det er en bog der sidder i en længe og jeg er sikker på at den skal genlæses på et tidspunkt. "
Pia Jensen, Roskilde
Hekne-trilogien
Hekne-trilogien | Lars Mytting | 2019-2024
Norsk trilogi der består af slægtsromanerne Søsterklokkerne, Skæbnens blå tråde og Skrabenatten
"Den er smukt skrevet, og det er samtidig et historisk og lidt magisk univers den tager én med til. "
Gabriele Leth, Hvalsø
Annas sang
Annas sang | Benjamin Koppel | 2022
"Det er meget medrivende, og fortæller historien om en slægtnings historie, på godt og ondt.
Glæder mig til den 3. bog der skulle handle om Annas mor, og om hvorfor hun handler som hun gør."
Anne Tilsted, Roskilde
Manden uden ansigt
Manden uden ansigt | Dennis Jürgensen | 2021
"Den har et rigtig godt plot, er velskrevet og hæsblæsende "
Viva, Roskilde
Prins
Prins | Ib Michael | 1997
"Gennem den 12-årige Maltes øjne og sind opleves en forfærdelig og vidunderlig kærlighedshistorie, som finder sin afrunding den sommer i 1912, da Malte er feriebarn på fru Svanes pensionat i Kikhavn."
Marie
Kairos
Kairos | Jenny Erpenbeck | 2024
"En roman der skildrer menneskelivet i al sin kompleksitet."
Aase Rabjerg, Roskilde
Enhver
Enhver | Philip Roth | 2006
"En roman der skildrer menneskelivet i al sin kompleksitet."
Aase Rabjerg, Roskilde
Foucaults pendul
Foucaults pendul | Umberto Eco | 1988
"Eco er klog og vidende og forstår at øse generøst af sin visdom, så man efter endt læsning lægger hans bøger fra sig og er meget klogere på verden, livet og sig selv. Jeg læste Foucaults pendul første gang som teenager, og hver gang jeg siden har læst den, har jeg fundet noget nyt og smukt og bevægende i den. Og jeg glæder mig altid til at læse den igen."
Jørn Fjelstrup Hansen
Fiskerne
Fiskerne | Hans Kirk | 1928
"God beskrivelse af alle de forskellige mennesker i det lokale samfund"
Hans Lunde, Roskilde
Brændte skygger
Brændte skygger | Kamilla Shamsie | 2009
"Man følger en Japansk kvindes liv som tager os gennem kærlighed og sorg. Samtidig bliver vi sammen med hende vidner til store verdensbegivenheder - fra atombomben over Nakasaki til terrorangrebet 11. september.
Shamsie skriver i et smukt litterært sprog."
Mia, Køge
Al himlens blå
Al himlens blå | Melissa de Costa | 2025
"Interessant & meget aktuelt emne. "
Ildikó , Roskilde
En virkelig smuk og rørende roman om tab, sorg, kærlighed, døden og livet
Isabel, Roskilde
Hvor flodkrebsene synger
Hvor flodkrebsene synger | Delia Owens | 2019
"Den er så fint og delikat skrevet. Og viser at man kan komme videre trods dårlige kår. "
Sara, Roskilde
"Rørende beskrivelse af et barns kamp for overlevelse "
Inge Bisgaard, Roskilde
"Rammer lige i hjertet. En ung pige klarer sig trods meget svigt og modstand. Hun holder på en kæmpe hemlighed hele hendes liv."
Maya Lind, Jyllinge
"Bogen fortæller om overlevelse i naturen, kærlighed og svigt, en mordgåde og ensom opvækst."
Lene, Holbæk
De Bedste Familier
De Bedste Familier | Kim Blæsbjerg | 2023
"Den ender med en forløsning af accept af livet. Samtidig er den skrevet omkring en spændende kontekst (Cheminova)"
Sara, Roskilde
Øvelser i mørke
Øvelser i mørke | Naja Maria Aidt | 2024
"Den viser et stærkt kvindefællesskab og har fokus på kvinder i en anden aldersgruppe end mange andre bøger og så skriver Naja Maria Aidt altid fantastisk indlevende og præcist"
Charlotte, Roskilde
Ræveår
Ræveår | Anne Lise Marstrand Jørgensen | 2024
Helt fantastisk skildring af Læsøs Kvindesamfund, hvor alle mænd er til søs, og kvindernes sammenhold og mangel på samme i en barsk hverdag.
Charlotte, Roskilde
Den dag Nils Vik døde
Den dag Nils Vik døde | Frode Grytten | 2023
Utroligt smukt sprog og en både sælsom, gribende og finurlig beretning om en gammel færgemands sidste døgn på jorden. Den fineste bog!
Marianne Asbæk, Valby
Det lykkelige Arabien
Det lykkelige Arabien | Thorkild Hansen| 1962
Jeg har aldrig været interesseret i ekspeditioner til fjerne egne. men efter at have læst denne bog, finder jeg det dybt fascinerende. Den er fyldt med intriger og mordforsøg og så er det endda en sand historie. Thorkild Hansen var en fortrinlig formidler.
Line Schmidt Sørensen, Vanløse
Hvor der er fugle
Hvor der er fugle | Maren Uthaug | 2017
En familie krønike med et tvist. Jeg er ret begejstret for hendes stil; nøgtern og med et tvist af ubehag og humor.
Anja, Viby Sjælland
En ret vild familiekrønike at læse. Jeg synes Maren Uthaug skriver vanvittig godt
Anja Roskilde
Barndommens gade
Barndommens gade | Tove Ditlevsen | 1943
Et godt sted at begynde på Tove Ditlevsens forfatterskab er hendes romanklassiker fra 1943, Barndommen Gade. Det er en letlæst, men rå socialrealistisk roman, om pigen Esters opvækst på Vesterbro i København. Romanen giver et stærkt indblik i barndommen i et arbejderkvarter i 1930'erne.
Nomineret af biblioteket
Enten-Eller
Enten-eller | Søren Kierkegaard | 1843
Et af Søren Kierkegaards mest berømte værker er Enten-Eller fra 1843 skrevet under en række pseudonymer. Værkets tematikker centrerer sig om det æstetiske, det etiske og det religiøse, der således udgør forskellige perspektiver på tilværelsen. Søren Kierkegaard har i Enten-eller samlet mange forskelligartede tekster, især den del der hedder Forførerens dagbog er elsket af mange.
//nomineret af biblioteket
Sommerfugledalen
Sommerfugledalen | Inger Christensen |1991
Sommerfugledalen er blandt de største værker i dansk litteratur og men består alligevel af bare 15 koncentrerede digte. Hver formfuldendte sonnet begynder med den forriges sidste linje, så digtene bliver flettet sammen en såkaldt i sonetkrans. Digtene fremmaner et mytisk dal hvor sommerfugle, sammen med død og barndomserindring sitrer i varmedisen.
// Nomineret af Biblioteket
Lykke-per
Lykke-Per | Henrik Pontoppidan | 1898-1904
Udviklingsroman fra 1863 til omkring 1900 om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv. Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet som åbner sig i alle dets afskygninger og møder kærlighedens mange ansigter.
//Nomineret af Biblioteket
Syv fantastiske fortællinger
Syv fantastiske fortællinger | Karen Blixen | 1935
Karen Blixen debuterede som forfatter med novellesamlingen ”Syv fantastiske fortællinger”, der udkom på dansk i 1935. Allerede året før var den udkommet i USA under pseudonymet Isak Dinesen. De "Syv fantastiske fortællinger" gav hende et gennembrud som internationalt anerkendt forfatter.
Foreslået af biblioteket
Den lille havfrue
Den lille havfrue | H. C. Andersen | 1837
H.C. Andersen er mest kendt for sine eventyr for børn. Men eventyrene viser stor indsigt i den menneskelige psykologi, så de henvender sig i høj grad også til den voksne læser. Den lille havfrue er skrevet i 1837 og handler om den den unge havfrue, der længes efter menneskenes verden, og som er villig til at give ALT for at stige op til overfladen. Ikke mindst fordi hun også har tabt sit hjerte til en ung prins.
Nomineret af Biblioteket
Niels Klims underjordiske rejse
Niels Klims underjordiske rejse | Ludvig Holberg | 1741
Holberg er den første til at kaste sig ud i romangenren i dansk litteratur. Ganske vist på latin først og med engelske og franske forbilleder, men ikke desto mindre var det noget helt nyt for danske læsere i 1741. Man er ikke helt enige om det skal kaldes en utopi, rejseroman, science fiction eller satire, men alt sammen er passer på denne underholdende fortælling der holder et satirisk spejl op foran menneskets tåbeligheder.
Foreslået af Biblioteket
Mangler din yndlingsbog?
Fortæl os hvilke bøger skal du synes skal med på vores afstemningsliste over de 100 bedste bøger på dansk.