• Film (net)

Microsoft Edge

(2021)
Man kan med programmet gå på opdagelse på internettet, og du får vist, hvordan du bruger de mest simple funktioner.
Emneord Browsere

Materialets indhold

Når du går på internettet, er der en masse koder, som du bare ikke ser. Til formålet med at få internettet oversat skal du bruge en browser - og dem er der flere af. Du får med kurset her vist, hvordan du helt enkelt bruger browseren Microsoft Edge.

Microsoft Edge

Microsoft Edge er en browser fra Microsoft, som først kun var til Windows 10-brugere, men nu findes til både computer og mobile enheder. Edge bruger i dag en teknologi fra Google, og den er dermed blevet opgraderet til at være en moderne browser, som er hurtigere end forgængeren og meget sikker at bruge.

Kurset gennemgår de vigtigste indstillinger, så din sikkerhed er i top, når du kigger på hjemmesider. Edge er en nem browser, hvor du hurtigt kan gemme hjemmesider, du vil tilbage til, der er også smarte funktioner, hvoraf nogle nævnes i kurset. Alt sammen noget, der gør Edge både sjov og god at se på hjemmesider med.

Microsoft Edge findes til:
Windows 10, Mac OS, Android, iOS

| Ordliste med svar fra lex.dk:
Browser: Browser, computerprogram, der bruges til at læse og navigere i store datamængder, specielt til at lede efter og vise websider fra internettet; se World Wide Web. En webbrowser arbejder hovedsagelig under protokollen HTTP og læser sider formateret med HTML.

Cookies: Cookie, (eng., egl. 'småkage', måske efter et computerprogram Cookie Monster opfundet ved MIT omkring 1970), lille fil eller del af fil, som et website placerer på harddisken på en brugers computer. I filen lagres informationer om brugeren, fx registrering, og hvilke dele af sitet der er blevet set. Næste gang brugeren besøger sitet, hentes informationerne fra cookien, og visninger tilpasses herefter.

Hjemmeside: Startsiden for et website. Ordet hjemmeside kan dog også benyttes synonymt med website.

Søgemaskine: Computerprogram, der gennemsøger og indekserer sider på Internettet for dermed at gøre det muligt for brugere at søge efter vilkårlige ord vha. det opbyggede indeks. Indekset forbliver usynligt for brugeren, der normalt får adgang til søgninger i det via et særligt website.

URL/hjemmesideadresse: Uniform Resource Locator, adressen på en fil (fx et website), der er tilgængelig via internettet. URL'en består af en specifikation af den anvendte protokol (fx HTTP eller FTP), et domænenavn, der specificerer, hvilken computer filen befinder sig på, og endelig en beskrivelse af filens placering på computeren.

Mere på ekurser.nu