• Film (net)

Brug kirkebøgerne på internettet

(2013)
Lær hvordan du finder dine slægtninge i kirkebøgerne på nettet

Materialets indhold

I mange familier fortælles historier om slægten - men hvad kan man tro på? Kan det virkelig passe, at ingen fik at vide, hvem der var far til min mormor? Jeg ved, at mormor blev født i 1897 i Hasle på Bornholm.
Hvis du har lignende historier i din slægt, kan du selv opklare sagen. Find facts om din slægt hjemme ved din egen computer.

Hvem er faderen?

I mange familier fortælles historier om slægten - men hvad kan man tro på? Kan det virkelig passe, at ingen fik at vide, hvem der var far til mormor? Vi ved, at mormor blev født i 1897 i Hasle på Bornholm.

Nu kan du selv opklare sagen. Find facts om din slægt hjemme ved din egen pc.

Prøv fx at se efter oplysninger i kirkebøgerne - de ligger indscannede på internettet. Klar til at oplyse om familiehistorierne.

Indscannede kirkebøger fra hele landet er tilgængelige på Statens arkivers hjemmeside under punktet Arkivalieronline. Internetadresse www.rigsarkivet.dk

Her kan du se kirkebøger fra 1646 og frem til ca. 1950. De er indscannede af Statens Arkiver.

Afhængigt af sted vil det være lidt forskelligt, hvor langt frem i tiden du kan se oplysninger.

Sådan søger du

Du finder Kirkebøgerne på www.rigsarkivet.dk under menupunktet Arkivalieronline - vælg kirkebøger. I videoen kan du se, hvordan du finder frem til dine slægtninge - brug også 'trin for trin’-vejledningen.

Oplysninger i kirkebogen

I de nyere kirkebøger er oplysningerne sorteret efter en bestemt rækkefølge.
F Fødte
K Konfirmerede
V Viede (I ældre kirkebøger også trolovede)
D Døde
J Jævnførelser (en slags register)
T Tilgangslister
A Afgangslister
Rækkefølgen er i altid drenge først, derefter piger.

Amt, herred og sogn

Når du søger i Kirkebøgerne, har du brug for at kombinere navnene på amt og sogn. I mange tilfælde er det også godt at vide, hvilket herred, sognet ligger i.
Du kan få overblik over stednavne og sogne i ’Krabsens stednavnebase’.
Find Krabsens hjemmeside ved at skrive www.krabsen.dk/stednavnebase i adressefeltet i din browser.
Du har nu to muligheder. Du kan klikke på ’Stednavn’, eller du kan klikke på ’Sogn’ og søge efter det ønskede stednavn.
Vælger du f.eks. ’Stednavn’ og søger efter Hasle, får du to resultater. Et på Hasle på Bornholm og et på Hasle i Århus amt.

Her kan du slægtsforske videre på internettet:

Dansk demografisk database – bl.a. indtastede folketællinger
Kraks vejviser - Indscannede Københavnske vejvisere for perioden 1770-1895
Politiets registerblade – Digital version af Københavns Politis registerblade. Periode 1890-1923

Mere på ekurser.nu