Kontrafaktisk historieskrivning er oppe i tiden. Ikke kun udenlandske, men efterhånden også en del danske historikere har prøvet kræfter med genren. Det ændrer imidlertid ikke på, at gætterier om, hvordan verden ville have set ud, hvis en eller anden begivenhed var faldet anderledes ud, er fiktion, nærmere beslægtet med historiske romaner end med historieskrivning. Det er da også som forfatter, Roth hæver sig over så mange andre, der har forsøgt sig i genren. Forestillingen om hvad der ville være sket, hvis den semifascistiske Charles Lindbergh havde stillet op til præsidentvalget i 1940 og havde vundet over Roosevelt, er spændende som nogen kriminalroman. Ikke mindst fordi vi følger den tiltagende antisemitisme med en niårig Philip Roths øjne. Uroen, den stigende frygt, de forskellige jødiske kredses uenighed om, hvordan man skal forholde sig osv. står isnende klart i den aldrende Roths erindring. Bogen kan selvfølgelig læses som politisk roman, men det er beskrivelsen af et barns angst, som skaber et nærvær, som ikke mange andre har kunnet give genren. Roth er en fremragende forfatter, som med denne bog også kan præsenteres for et publikum, der tænder på spændende politiske romaner