Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Folk med lyst til at vandre og til at overnatte i det fri får i denne bog inspiration til at komme i gang med det praktiske. Hvor meget udstyr skal man have med, og hvilke tips og tricks er gode at kende?

Beskrivelse

En praktisk anlagt bog om de typer af udstyr, som friluftsmennesker med fordel kan bruge, når de vil vandre og overnatte i naturen, og om hvilke overvejelser man kan gøre sig inden turen. Det er afsnit om fx fodtøj, beklædning, rygsække, soveposer, telte, kogegrej, bål, proviant, sikkerhed, lejrpladser, hygiejne, kort, kompas og forslag til pakkelister. Bogen er illustreret af en blanding af stemningsbilleder og billeder, der understøtter de praktiske afsnit

Vurdering

En udmærket og meget anvendelig bog for nybegyndere, der endnu ikke ved, hvad de skal huske på og overveje inden en tur. Det er ikke nogen indkøbsvejledning, men en praktisk og jordnær vejledning uden dikkedarer. Forfatteren er friluftsvejleder, og hun tager udgangspunkt i egne erfaringer og glæden ved at færdes i naturen

Andre bøger om samme emne

 Friluftsliv inddrager ud over vandring også fx skisport, kajakroning og klatring. Aschehougs bog om trekking har meget om vandring og planlægning, men den er ved at have nogle år på bagen. Endelig er der Vandring i Europa, som ud over vandreruter også har afsnit om udstyr og planlægning