Litteraturen som upoleret spejl

Anbefalinger og værktøjer til dit arbejde med litteraturformidling og fællesskaber for unge.

Ensomhed er en af samtidens store udfordringer – også blandt unge. For mange unge kan ensomhedsfølelsen være knyttet til forestillingen om, at alle andre har et mere perfekt liv end dem selv. En forestilling, der ifølge rapporten #StyrPåSoMe fra Nordisk Ministerråd, blandt andet opstår, når man passivt scroller ned over jævnaldrendes polerede opslag på SoMe.
Folkebibliotekerne i Aarhus, Roskilde og Tønder har sammen med Kunstmuseet ARKEN og 150 unge undersøgt, hvad skønlitteraturen har at tilbyde i kampen mod ensomhed.

Her finder du inspiration og konkrete værktøjer til formidling af skønlitteratur til unge med fokus på fællesskab. Læs de unges egne anbefalinger til litteraturformidling, kør et to dages forløb, hvor unge selv udvikler formidlingskoncepter eller prøv en skrive- eller reflektions-øvelse om litteratur, kunst og digital kultur.