Kunst & litteratur i samtale - guidede fælleslæsninger på Museet for Samtidskunst
- Tid
- 15:30 - 17:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Museet for Samtidskunst - Kurhuset
Kurhusvænge 3
4000 Roskilde
I samarbejde med
Museet for Samtidskunst RoskildeTil dette læseforløb vil vi fordybe os i tekster, der er inspireret af – eller med i - udstillingen. Fælleslæsningerne ledes af bibliotekets dygtige læseguides i selskab med unge læseaktivister, som vil læse højt af udvalgte noveller og digte. Det kræver ingen forberedelse at deltage. Bare kom, lyt og vær med. Du kan deltage lige som du har lyst – du kan dele dine tanker sammen med os andre, eller du kan lytte med i ro og mag.
Et stjernehus uden sol
I mødet mellem mentalt helbred og samtidskunst præsenterer Museet for Samtidskunst sin femte udstilling på Sankt Hans med en omfattende gruppeudstilling, der viser nye og eksisterende værker af blandt andre Ana Mendieta, Melanie Kitti og Liz Magic Laser. Et stjernehus uden sol præsenterer værker, hvor magi, myter og svære livsomstændigheder væves ind i hverdagsfortællinger. Udstillingen undersøger forholdet mellem traumer og magisk tænkning. Udstillingens aktivitetsprogram består af en arrangementsrække af talks, performances samt omvisninger, kreativt værksted for store og små, læsekredse, workshops med mere.
Praktisk:
Forløbet kræver ingen forberedelse, du møder bare op som du er.
Det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser.
Du vælger selv hvor mange af gangene du vil deltage. Tilmelding foregår pr. gang på Museet for Samtidskunsts hjemmeside hér
Arrangementet foregår også på følgende dato:
Torsdag d. 4. juni
Kl. 15.30 – 17.00