Børnevalget 2025
Vil du sige ja til retfærdighed, 100% loyale venner eller måske at passe på dyrene?
Af Helle von Essen
Mens de voksne gør sig klar til Kommunalvalget den 18. november, får børn nu mulighed for at opleve demokratiet på egen hånd – og med et glimt i øjet.
Til Børnevalget stemmer børn ikke på politikere, men på deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger. Valget er børnenes – og fantasien har frit spil! Børnevalget er mere end bare sjov og ballade. Det er en legende og lærerig introduktion til demokratiets grundprincipper, hvor børn får en smagsprøve på, hvordan det føles at tage stilling og afgive sin stemme. Et vigtigt skridt på vejen til demokratisk dannelse.
Så kom forbi et af vores biblioteker fra den 27. oktober, hvor kandidaterne afsløres og stemmeboksen venter!
Hvis du vil vide mere om kandidaterne, kan du låne deres partiprogram (bøger) hos os.
Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi vores biblioteker, er der heldigvis mange andre steder du kan stemme. Danmarks Biblioteksforening har lavet et kort over alle de steder i Danmark man kan stemme.
Sidste chance for at stemme til Børnevalget 2025 er tirsdag d. 18. nov. kl 16.00.