Mange måder at læse på (artikel til delingstjenesten)

Derfor er ordblindeugen vigtig

Af Vibeke Rafn Dahm

Billede vendt på hovedet af ung kvinder der læser bog

Hvor meget ved du egentlig om ordblindhed?

Vi ved ikke præcis, hvor mange ordblinde der er i Danmark, men man regner med, at over 400.000 danskere er ordblinde, og at ordblindhed, også kaldet dysleksi, er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.

 

Ordblindeugen i uge 40

Rundt omkring i Danmark afholder bibliotekerne arrangementer, festivaler og foredrag i anledningen af ordblindeugen. Ordblindhed kan have stor betydning for både skoleliv, arbejdsliv og sociale relationer. Derfor er et centralt fokus i ordblindeugen at nedbryde tabuer, og styrke fællesskabet omkring ordblindhed.

 

Hvad kan biblioteket tilbyde?

Der er mange måder at læse på. Og her kan din bibliotekar på dit lokale bibliotek hjælpe. Så spørg  næste gang du er på biblioteket, og få hjælp til at finde de rigtige materialer til dig. 

I appen eReolen er der en kategori der hedder lette bøger for voksne. Her finder du et udvalg af romaner og fagbøger.