Det sker i marts
Se hvad der sker på bibliotekerne og i Kreativt hus for børn i løbet af marts
Udstilling: Ø
I udstillingen Ø forenes leg og skønhed. I inviteres til at gå på opdagelse i skovbunden blandt de høje blomster, lægge jer i græsset og drømme jer væk til lyden af øens mange fuglestemmer. I kan også besøge pigens træhytte, som hun har indrettet med skatte fundet på øen. I kan putte jer i en kæmpestor sardindåse blandt bløde sardiner, klæde jer ud som havfrue eller måske få et glimt af havfruen i spejlsøen.
Udstillingen tager udgangspunkt i den ordløse billedbog ”Ø” der er skrevet og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen. Fortællingen kredser om emner som venskab og ensomhed.
I kan opleve udstillingen fra 7. januar – 27. marts
Gå på opdagelse i udstillingen ”Wave”
Udstillingen tager udgangspunkt i den ordlæse billedbog ”Wave” af forfatter Suzy Lee.
I udstillingen kan du:
Læse i den ordløse billedbog Wave
Lave bølger med de blå tørklæder
Se mågerne flyve
Lytte til bølgerne
Prøv at kigge i Kighullet, hvad gemmer sig der?
Udstillingen kan du besøge på Festpladsen på Roskilde Børnebibliotek. Du kan opleve udstillingen indtil onsdag d. 25. marts.
Lav gakkede gyngekyllinger
Hils foråret velkommen med en gakket lille gynge-kylling. Det kan selvfølgelig også være at det er et andet dyr der dukker
frem af dit æg! Der er sat materialer frem på kreabordene på lokalbibliotekerne i Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Viby og Gadstrup.