Tilbud til undervisere

Underviser du på ungdomsuddannelserne eller i udskolingen?

Foto: Christopher Egeberg
Foto: Christopher Egeberg

Vi tilbyder:

  • Opgavehjælpen 
  • Biblioteksbesøg for din klasse
  • Inspiration til undervisningsforløb


På Roskilde Bibliotekerne arbejder vi løbende med at finde de bedste måder at understøtte unges uddannelsesforløb. Vi vil gerne sætte vores spidskompetencer i informationssøgning og kildekritik samt vores store materialesamling på tværs af alle fag til rådighed for dig og dine elever, og på denne side kan du derfor finde tilbud, der kan styrke de studerendes evner til selv at opsøge viden, skrive større opgaver og navigere på folkebibliotekerne. Dét er en evne, de kan bruge resten af livet, uanset hvilket folkebibliotek, der i fremtiden bliver det nærmeste til deres bopæl.


Opgavehjælpen


Dine elever/studerende kan frit booke en samtale – online eller ved personligt fremmøde på biblioteket – med en af vores dygtige bibliotekarer, når de skal skrive opgave. Du kan blot henvise dem til Opgavehjælpen


Biblioteksbesøg for din klasse og undervisningsforløb


Hvis du booker et biblioteksbesøg, vil du og din klasse få en omvisning på biblioteket på en varighed af godt og vel et modul (1-2 timer), hvor eleverne bliver introduceret til bibliotekets rum, faciliteter og materialesamlinger. 
Du er meget velkommen til at kontakte os på laering@roskilde.dk for at høre nærmere eller aftale tidspunkt og eventuelle detaljer for indholdet af jeres omvisning og undervisningsforløb.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at hjælpe dine elever!

Læs mere herunder.
 

 

Biblioteksintro

Icon Description

Vi tilbyder informationssøgning og biblioteksintroduktion for udskolingselever og gymnasieklasser. Hvad er en god søgestrategi og søgemetodik, og hvordan afgrænser eller udvider man sin søgning for at få et brugbart resultat? Eleverne får også viden og kendskab til databaser, og sammen reflekterer vi over brugbarheden af fundne kilders niveau, kvalitet og anvendelighed.

Det digitale bibliotek vil også blive introduceret, så eleverne er klar over, hvor meget opgavemateriale, der er tilgængeligt for dem på folkebibliotekerne – og meget ofte også hjemmefra via digitale løsninger.

Biblioteksomvisning hvor eleverne introduceres til biblioteks faciliteter, materialesamling og kulturtilbud. På en rundvisning sætter vi eleverne ind i det DK5-system, der er grundlaget for at kunne finde vej på alle landets folkebiblioteker. 
Gennem små øvelser vil hver elev få træning i at kunne bruge bibliotekets søgebase og derefter finde den fysiske placering af materialerne.


Det kan være en fordel for jeres klasse, at afholde biblioteksbøget i forbindelse med en større opgave eller projekt. På denne måde kan vi bedre tilrettelægge en relevant introduktion.  

Engelsk litteratur / og internationale studerende

Icon Description

Underviser du i engelsk og mangler du inspiration til dine studerende? Så kom og få en guidet tur i den engelske afdeling på Roskilde Bibliotek. Vi hjælper både med individuelle forslag til frilæsning og til opgaver. Desuden kan vi også tilbyde Guided Fælleslæsning på engelsk.

Do you teach international students? At Roskilde Library we have a large English Fiction section and will gladly help your students find the right book for them. We also offer Shared Reading in English and have many English online resources.

 

Litteraturanbefalinger og "Læs & hyg"

Icon Description

Med ”Litteraturanbefalinger” får eleverne masser af inspiration til ny, spændende og motiverende læsning.

Vi sammensætter et udvalg af nye bøger inden for forskellige genrer eller temaer, så der er noget for enhver smag, og vi puster til læselysten med et oplæg, der fx passer ind i jeres undervisningsforløb eller et konkret forfatterskab.

Har I særlige ønsker, kan forløbet tilpasses jeres behov. 

 

Til ”Læs & hyg” lytter vi sammen til en god historie, oftest en novelle eller digt, læst højt af en læseguide fra Roskilde Bibliotekerne, og deler vores tanker undervejs. Der er ingen krav om forberedelse – eleverne kan blot lade sig inspirere af både fortællingen og fællesskabet.

Hvis du er interesseret i ”Læs & hyg”, eller vil høre om, hvordan du som underviser kan bliver uddannet som ”læseguide”, bedes du kontakte biblioteket på laering@roskilde.dk.