Foto: Rasmus Selch Thyrring
Litteratur

Open Mic med Byens Ord

Tid
15:00 - 16:00
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Skolen for det Unødvendige
Mikrofonen er din, når Danmarks hyggeligste poesiscene lægger vejen forbi Roskilde Litteraturfestival.

Alle er velkomne, når Byens Ord holder Open Mic til Roskilde Litteraturfestival. Her mødes vi for at lytte til hinanden – du kan både medbringe dine egne tekster, eller dele digte, som andre har skrevet. 

Hvis du ikke vil læse op, er du også meget velkommen til blot at lytte. 

Alle får tre minutter hver i første runde. Har vi tid til overs, laver vi en runde to. 

Om Byens Ord: 

Byens Ord beskriver sig selv som Danmarks hyggeligste poesiscene. Her er der nemlig plads til alle, når de almindeligvis holder poesiaftener på Kaffekilden Roskilde i hyggelige omgivelser. Her er intet smagsdommeri, men åbenhed og nysgerrighed over for hinandens tekster. Byens Ord er en scene, hvor mange har prøvet at læse op for første gang. 

Byens Ord er drevet af to lokale Roskilde-ildsjæle – hverdagspoeten Rasmus Thyrring og Martin Bomholtz, som er værter ved arrangementet. 

 

Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival

 

Praktisk om biblioteket

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek