Børn

Barselscafe: Fælleslæsning for forældre

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Voksenbillet. Babyer skal ikke have billet: Gratis
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14,
4000 Roskilde
Er du på barsel, og savner du et litterært indspark? Så kom med til barselscafé på Roskilde Bibliotek, hvor vi i fællesskab med andre forældre læser højt og fordyber os i litteraturen.

At være på barsel kan være en særlig tid, hvor meget forandrer sig — i hverdagen, i tankerne og i kroppen. Midt i det hele kan det være rart at træde ind i et rum, hvor der er plads til at lytte, mærke efter og være sammen med andre om en litterær oplevelse.

Til fælleslæsningen læser en læseguide en tekst højt og leder samtalen, så alle kan være med. Det kræver ingen forberedelse, og du behøver ikke vide noget særligt om litteratur på forhånd. Du skal bare møde op, som du er.

Samtalen tager udgangspunkt i det, som teksten sætter i gang hos jer. Der er ikke noget rigtigt eller forkert at sige, og du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at bidrage.

Fælleslæsningen er for dig, der er på barsel og har lyst til en anderledes kulturel oplevelse i et afslappet og uformelt rum. Babyer er selvfølgelig meget velkomne, og der er plads til både gråd, gylp, stilhed og store tanker.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig stund med litteratur, fællesskab og fordybelse.

Praktisk om fælleslæsning:

  • Arrangementet foregår på Roskilde Bibliotek
  • Det er gratis at deltage
  • Tilmelding er nødvendig
  • Vi er en lille gruppe med max 10 voksne 
  • Du behøver ikke forberede dig hjemmefra
  • Babyer er selvfølgelig velkomne

Praktisk om Roskilde Bibliotek:

Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek